En stor redningskation er lige nu i gang, hvor beredskab og politi er talstærkt til stede, hvor mange mennesker har fået det dårligt.
Folk står lige nu og kigger i hobetal på bygningen, hvor beredskab og politi er rykket ind i en redningsaktion.
Ambulancer, brandbiler, og politi er troppet til den store aktion.
Presse-Fotos.dk’s udsendte fortæller, at politiet er sparsomme med informationen på stedet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det drejer sig om en stor aktion ved Stor Kongensgade i København.
“Vi er lige nu til stede, det er korrekt. Vi har reddet omkring 20 mennesker ud af en bygning, der fik det dårligt, men der var ingen brand”, fortæller vagtchef Mads Østermark til Presse-Fotos.dk, der kort efter fik meget travlt og måtte afbryde samtalen.
Samtidig bevæger flere fra beredskabet sig ind og ud af en bygning udstyret med hjelm og iltflasker.
Politiets vagtchef oplyser til Ritzau kort før klokken 16.00, at de 20 mennesker er ansat i samme virksomhed. De hostede og oplevede svien og kløen.
Det drejer sig om én etage på Store Kongensgade 59.
Det fortæller politiets indsatsleder Hans-Henrik Busk Stie til TV2.
Ingen personer er kørt på hospitalet, men en del personer har oplevet en slags ubehag, fortæller mediet.
Ifølge TV2 har politi- og brandbiler forladt Store Kongensgade omkring klokken 15:50.
Presse-Fotos.dk følger sagen, og opdaterer løbende…
Se flere billeder her:









