Sorteringsbøvl i hovedstaden: Nu vil de gøre det lettere

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

De fleste københavnere har nok efterhånden mange spande til at sorterer skrald. Nu vil partierne gøre noget ved det.

Den grønne-, metal-, pap- og plastisk-skraldespande. Og så den til rest.

Mange beboere i København har nok fundet praktiske og mindre praktiske løsninger til at sorterer sit skrald i de mange forskellige sorteringsskraldespande.

Og de forskellige spande kan altså hurtigt fylde en del i små københavnerlejligheder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Men nu skal der kigges på, om det kan gøres nemmere, lyder det fra Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkepart i Københavns Borgerrepræsentation.

I et nyt politisk forslag vil partierne nemlig have, at det skal gøres mere enkelt. På den måde sparer man ifølge partierne plads både i køkkenet og nede i gården.

Partierne foreslår konkret, at kommunens embedsmænd skal undersøge, om metal kan indsamles sammen med plast og mad- og drikkekartoner. Dertil om papir og pap kan samles i én fælles løsning, lyder det i en pressemeddelelse fra Liberal Alliance i København.

“Vi bliver nødt til at spørge, om vi har indrettet vores affaldssortering fornuftigt. For mange københavnere er affaldssortering blevet mere bøvlet, end det behøver at være. De færreste har plads til en hel række skraldespande i en lille lejlighed, og i gårdene er pladsen også presset,” siger medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Liberal Alliance, Signe Bøgevald Nielsen.

Hun er også den, der er ophavsmand til forslaget, hvor det også foreslås, at kommunen ifølge hende for første gang skal se på, hvor meget tid københavnerne egentlig bruger på affaldssortering, samt hvor meget de sorteringsskraldespandende fylder.

Ifølge hende har kommunen indtil nu vurderet affaldssorteringsystemet på drift, indsamling og miljøhensyn. Men nu skal borgernes tid og byens plads altså også medregnes, hvis det står til hende.

“Borgerne er ikke til for systemet. Det er systemet, der skal fungere for borgerne. Når vi beder københavnerne sortere mere og mere, skylder vi også københavnerne at undersøge, om det kan gøres smartere og mere enkelt,” siger Signe Bøgevald Nielsen.

Forslaget behandles den kommende tid på Københavns Rådhus.

Annonce
Annonce
Annonce