Kæmpe Lotto-gevinst til dansker i denne by: Det skal pengene gå til

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En heldig mand kan sende sin kone på tidlig pension efter han vinder kæmpe gevinst i Lotto.

En mand fra Odense har vundet hele 10 millioner kroner i Lotto og har allerede lagt en klar plan for pengene.

Det skal blandt andet gå til mere tid til familien, tidlig pension til konen – og et markant løft af familiens økonomi med både elbil og husrenovering.

Den heldige Lotto-vinder fortæller, at det første, han gjorde efter gevinsten på 10.000.000 skattefri kroner tikkede ind på kontoen, var at opfordre sin hustru til at gå på tidlig pension.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Intet mindre end en gevinst på 10.000.000 kroner. Det må siges at være ret pænt. Foto: Lotto.
Se også
Dansker vinder i Eurojackpot: Har ikke været i kontakt med personen

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

“10 millioner. Det er mange penge, og så kan fruen også gå på pension. Jeg har sagt til hende, at hun skal stoppe nu, hvor vi har råd til det,” siger han og forklarer, at målet er mere tid sammen med børn og børnebørn.

Ifølge Lotto-vinderen handler beslutningen om økonomisk frihed og familieliv snarere end forbrug.

“Så får hun tid til at gå og slappe af og hygge sig med børn og børnebørn. Det er den frihed, vi har nu,” siger han.

Gevinst giver ny elbil og husrenovering

Selvom parret forsøger at holde begge ben på jorden efter milliongevinsten i Lotto, er der allerede blevet foretaget flere større køb.

Først og fremmest har familien investeret i en ny elbil – en beslutning, der ifølge vinderen blev det øjeblik, hvor det hele gik op for ham.

“Det gik faktisk først rigtigt op for mig, at jeg havde vundet 10.000.000 i Lotto, da vi sad hos autoforhandleren og købte den nye bil. Det var en drøm for os at få en helt ny elbil. Og så skal huset også renoveres, så det er vi gået gang i med nu.,” fortæller han.

Samtidig er en omfattende totalrenovering af familiens hus i gang, og en del gæld er blevet indfriet.

“Vi har også betalt lidt klatgæld her og der,” siger han og tilføjer, at økonomien stadig føles uoverskueligt stærk.

Lotto-millionær: “Vi smider ikke om os med penge”

På trods af milliongevinsten understreger den fynske Lotto-vinder, at hverdagen i Odense i store træk er uændret.

“Vi har stadig benene på jorden, og vi smider ikke om os med penge,” siger han.

Han beskriver fortsat en helt almindelig dagligdag med arbejde, madlavning og tv – blot med den forskel, at økonomiske bekymringer er forsvundet efter Lotto-gevinsten på 10 millioner kroner.

“Benene ned, hoved op, på arbejde, hjem igen, hej mor, lave mad, se fjernsyn og i seng,” siger han.

Annonce
Annonce
Annonce