Onsdag aften rykker redning og beredskab massivt ud til formodet drukneulykke.
Flere beredskabsvogne og ambulancer rykker talstærkt ud til en adresse onsdag aften.
Der bliver omgående trukket i dykkerdragterne.
Derefter eftersøger de vandet omkring hændelsesstedet.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Stor udrykning til drukneulykke.
Beredskabet i Aarhus rykkede nemlig ud til en melding om en mulig drukneulykke ved badeanstalten Den Permanente ved Salonvejen i Risskov.
Meldingen skabte et større udryk, hvor både brandvæsen, dykkere og droneoperatører blev sendt til området for at lede i vandet.
Kort efter viste det sig dog, at der ikke var tale om en ulykke.
“Der kom et automatisk nødkald ind fra en telefon, hvorefter man ikke kunne ringe retur til vedkommende. Derfor blev vi kaldt ud til mulig drukneulykke, men alt er fint. Der har været kontakt til personen, som var ude i en båd, og han har det godt, siger Andreas Lundøre Madsen, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen,” til TV2 Østjylland.
Alarmopkaldet indløb klokken 19.12, og i mellemtiden nåede beredskabet at indsætte både båd og dykkere i vandet som en del af den indledende eftersøgning.
Efter kontakt til personen kunne indsatsen dog afsluttes uden yderligere dramatik.

