Blodigt forsøg på at tage livet af skoleelev

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

To drenge på 17 år nægter sig skyldige i at have forsøgt at dræbe en 16-årig med kniv i Rødovre i sidste uge.

“En ambulance er netop afgået fra stedet med udrykning,” sagde Presse-fotos.dks udsendte, da han ankom til skolen.

Fra folkeskolens område var der kort tid før modtaget et frygteligt alarmopkald, der meldte om et blodigt forsøg på at tage livet af en skoleelev.

Det var sket foran mindst 30 andre personer, lyder det.

Mandag er der nye meldinger i sagen, da to drenge er blevet varetægtsfængslet.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her ses nogle af politistyrkerne til stede i skolegården
Politiet er her på skolens området. Alle billederne i artiklen er fra timerne efter drabsforsøget – se flere billeder nederst
Se også
Kraftig brand i Storkøbenhavn: Beboere opfordres til at gå indenfor
Se også
Kendt skyldig: Er blevet idømt fængselsstraf

Det er to 17-årige drenge, der mandag er blevet varetægtsfængslet i fire uger i en sag om et knivoverfald ved Islev Skole i Rødovre onsdag i sidste uge.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Anklager Update.

Det er en 16-årige dreng, der ifølge Presse-fotos.dks oplysninger går på Valhøj Skole i samme by, der er blevet forsøgt dræbt.

De to 17-årige blev anholdt torsdag i sidste uge og fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup fredag. Her valgte dommeren at opretholde anholdelsen af dem i tre døgn.

Mandag er de igen blevet stillet for en dommer, der har besluttet at fængsle dem.

Det var omkring klokken 21.30 i onsdags, at den 16-årig dreng blev stukket med kniv ved en ungdomsklub ved Islev Skole i Rødovre.

Ifølge sigtelsen, der blev læst højt i fredagens grundlovsforhør, holdt den ene af de 17-årige den 16-årige fast, mens den anden 17-årige stak ham med kniv.

De nægter sig begge skyldige i drabsforsøg.

Knivoverfaldet medførte en punkteret lunge hos den 16-årige, der dog hurtigt blev meldt uden for livsfare.

Drengene er blevet beskyttet af et navneforbud, der gør det strafbart at dele oplysninger, der vil kunne identificere dem.

Grundlovsforhørene med de to er blevet holdt for lukkede døre både fredag og mandag.

Det betyder, at offentligheden ikke får indsigt i, hvilke beviser politiet har mod dem, eller hvad de eventuelt selv har forklaret.

En dommer i et grundlovsforhør har muligheden for at opretholde anholdelsen af en eller flere sigtede, hvis der ikke umiddelbart er grundlag for varetægtsfængsling, men politiet skal have mere tid til at undersøge sagen.

Når der er gået tre døgn, skal vedkommende stilles for en dommer igen.

I fredagens grundlovsforhør sagde anklageren, at der stadig var vidner i sagen, der manglede at blive afhørt.

Britt Jensen, der er borgmester i Rødovre Kommune, skrev i sidste uge om hændelsen på Facebook. Her skrev hun blandt andet, at der var omkring 30 unge til stede, da hændelsen skete onsdag aften.

Annonce
Annonce
Annonce