Blodige dukker og politiopbud ved kirke: En mand anholdt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag aften udvikler en ellers fredelig demonstration drastisk.

Et større politiopbud måtte søndag eftermiddag rykke ud til en demonstration.

En person blev efterfølgende anholdt.

Presse-fotos.dks udsendte kunne fortælle, at der var blevet affyret fyrværkeri tæt på den kirke, hvor demonstrationen foregik.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Billeder fra hændelsesstedet søndag eftermiddag.
Se også
Med et 2,2 centimeter bredt knivstik fik 16-årig punkteret sin lunge i brutalt slagsmål

Søndag dannede Citykirken i Hasle i Aarhus nemlig rammen om både et foredrag om konflikten i Mellemøsten og en markant demonstration udenfor.

Det skriver mediet Århus Stiftstidende.

Omkring 20 propalæstinensiske aktivister var mødt op foran kirken med blodige barnedukker, sort sørgetøj og skilte med budskaber rettet mod mellemøstkorrespondent Jotam Confino og arrangementet, som var arrangeret af Ordet og Israel samt Nordjyske Venner af Israel.

På forhånd havde gruppen På Gaden for Palæstina opfordret til, at foredraget blev aflyst. Aktivisterne kritiserede Confino for efter deres opfattelse at viderebringe israelsk propaganda og ønskede ikke, at han fik taletid i byen.

Trods kritikken blev arrangementet gennemført som planlagt, mens et større politiopbud var til stede omkring kirken.

Demonstration handlede om Gaza

Ifølge demonstranten Anemone Samy var protesten dog ikke primært rettet mod Jotam Confino som person.

“Det er ærgerligt, at det er blevet til, at vi demonstrerer mod Confino. Vi demonstrerer mod folkemordet i Gaza og sørger over de mange børn, der har mistet livet i konflikten,” sagde hun.

Hun understregede samtidig, at demonstrationen ikke handlede om at begrænse ytringsfriheden.

“Hvis man insisterer på at gennemføre sådan et arrangement, vil vi vise vores sorg offentligt. Derfor står vi her i dag,” lød det.

Forsøg på at begrænse ytringsfriheden

Jotam Confino ser anderledes på sagen.

Forud for arrangementet havde arrangørerne ifølge ham været i dialog med både politi og PET om demonstrationen.

“Jeg synes, det er så langt ude. De bruger deres ytringsfrihed til at forsøge at krænke min ytringsfrihed. Først kræver de, at foredraget bliver aflyst, og da det ikke sker, varsler de en demonstration i stedet,” sagde han.

Confino afviser kritikken af sin journalistik og fastholder, at han både rapporterer om israelske handlinger og Hamas’ overgreb.

Han påpger, at han er journalist. Han dækker også de forbrydelser, Israel begår, og er kritisk over for den israelske regering. Men han er også kritisk over for Hamas og de forbrydelser, de begår, fortæller han.

Demonstrationen forløb uden meldinger om uroligheder, mens konflikten i Gaza endnu en gang viste, hvordan den fortsat vækker stærke følelser langt fra Mellemøsten.

Annonce
Annonce
Annonce