Der kan være en anseelige sum penge at hente, hvis man falder ind under netop denne gruppe.
Afskaffelsen af mellemskatten er blandt de mest omtalte elementer i det nye regeringsgrundlag.
Men for tusindvis af danskere kan ændringen også få helt konkret betydning for privatøkonomien. Allerede inden de nye regler træder i kraft.
Du kan læse her i artiklen, om du er en af dem, hvor denne ændring kan booste din privatøknomi.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ekstra Bladet har nemlig snakket med en ekspert på området.
Ifølge Danicas cheføkonom, Mads Moberg Reumert, kan personer, der i dag betaler mellemskat, opnå en markant økonomisk fordel ved at indbetale ekstra til pension, mens de nuværende skatteregler stadig gælder.
Baggrunden er, at fradragsværdien for pensionsindbetalinger falder, når mellemskatten forsvinder.
Større fradrag før reformen
I dag betaler personer med en personlig indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag på over 641.200 kroner mellemskat på 7,5 procent. Med regeringens planer bliver denne skat afskaffet, mens topskatten samtidig forhøjes fra 7,5 til 15 procent.
For personer, der i dag betaler mellemskat, men som fremover ikke vil være omfattet af topskatten, kan det derfor være fordelagtigt at handle nu.
“Indbetaler de til pension i dag, får de et fradrag på 45,5 procent. Foretager de den samme indbetaling efter reformen, vil fradraget være cirka 38 procent,” forklarer Mads Moberg Reumert til mediet.
Det betyder, at staten i dag bidrager mere til pensionsopsparingen gennem skattefradraget, end den vil gøre efter de nye regler er trådt i kraft.
Danicas beregninger viser, at en person med 5.000 kroner til rådighed efter skat kan få betydeligt mere ud af beløbet ved at indbetale det til pension nu frem for at vente.
Ifølge beregningen kan de 5.000 kroner øge pensionsopsparingen med op til 10.800 kroner før skat under de nuværende regler.
Ventet man derimod til efter afskaffelsen af mellemskatten, ville opsparingen blive omkring 1.500 kroner mindre.
“Der kan være store økonomiske fordele ved at udnytte det nuværende fradrag, mens det stadig eksisterer,” vurderer cheføkonomen overfor Ekstra Bladet.
Flere tusinde kroner i skattelettelse
For mange lønmodtagere vil afskaffelsen af mellemskatten samtidig betyde en direkte skattelettelse.
En person med en årlig indkomst på 700.000 kroner vil ifølge beregningerne spare omkring 4.410 kroner om året i skat.
Den maksimale gevinst ved afskaffelsen af mellemskatten opnås ved en personlig indkomst på 777.900 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag. Her lyder den årlige skattebesparelse på lidt over 10.000 kroner.
Mens de politiske forhandlinger om reformen fortsætter, peger eksperter derfor på, at nogle danskere allerede nu kan have en økonomisk interesse i at gennemgå deres pensionsopsparing og overveje, om ekstra indbetalinger skal foretages inden de nye regler bliver vedtaget.
