Lego sagsøger kunstner

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Lego trækker kunstner i retten for at bruge minifigurer i sine malerier og kræver værkerne “tilintetgjort”

Nogle firmaer skal man ikke komme på dårlig fod med.

Et af dem er åbenbart Lego.

For Lego har sagsøgt en kunstner for at bruge den danske legetøjskoncerns figurer i sine værker og kræver, at de “eksisterende gengivelser bliver tilintetgjort”.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Lego i Legoland
Illustrationsfoto

Det skriver Politiken.

“Fælles for de krænkende motiver er, at der er tale om en omfangsrig, systematisk, kontinuerlig og betydelig kommerciel brug af Lego-minifiguren, som anvendes af Artpusher til at tiltrække opmærksomhed”, lyder det i stævningen, som avisen er i besiddelse af.

Artpusher kalder kravet om at destruere værkerne for “absurd” og mener, at “der er tale om et principielt angreb på den kunstneriske ytringsfrihed”, forklarer han til Politiken.

I dansk ophavsretslov er der et princip, der sikrer, at man kan parodiere beskyttede værker, hvis der er tale om satire, eller hvis det bidrager til den kunstneriske ytringsfrihed, skriver Politiken.

Advokatfirmaet Plesner, der repræsenterer Lego, skriver i stævningen ifølge avisen, at “Artpushers indhold ikke kan betragtes som parodier, blandt andet fordi de er identiske eller tæt på identiske kopier af de originale figurer”.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce