Mareridt vil ingen ende tage for kørestolsbruger: “Det tager hårdt på mig”

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Kørestolsbrugeren Mille Mastrup blev udsat for en livsfarlig hændelse for to uger siden under derbyet mellem Brøndby IF og F.C København.

Det går altid hårdt for sig i kampene mellem Brøndby IF og F.C. Købehavn – både på og udenfor banen.

Det fik Mille Mastrup at mærke på den hårde måde, da hun for et par uger siden blev chikaneret og angrebet af Brøndby-fans, der hev og rev i hendes respirator, så hun blev bragt i livsfare

“De sagde, at hvis de manglede luft, så kunne de jo bare tage min. Der følte jeg: Okay, de går faktisk efter mit liv, for de kunne jo have slået mig ihjel,” fortalte Mille Manstrup kort efter kampen til B.T.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

26-årige Mille Manstrup var på Brøndby Stadion og se derby i torsdags. Det kunne kostet hende livet. Foto: Privat

Brøndby IF har efter episoden beklaget hændelsen og kalder det ‘fuldstændig uacceptabel og utilgivelig adfærd, som på ingen måde hører hjemme på Brøndby Stadion.’

De tre mænd er også blevet tildelt flerårige karantæner fra Brøndby Stadion efter at være blevet identificeret via videoovervågning.

Se også
Brøndby-fans bragte kørestolsbruger i livsfare: Gispede efter vejret

De er derudover blevet anmeldt til politiet.

Fra politiets side lyder det, at man tager sagen aldeles alvorligt, og at det kan ende med en sigtelse for straffelovens paragraf 252 til mændene.

Paragraffen omfatter ‘nærliggende fare for nogens liv eller førlighed,’ og kan give op til otte års fængsel.

“Tager hårdt på mig”

Godt og vel to uger efter den voldsomme hændelse, har Københavns Vestegns Politi fortsat intet nyt at melde i sagen. Ligesom der fortsat ikke er rejst nogen sigtelse endnu, oplyser politikredsen til Ekstra Bladet

“Jeg håber, der snart sker noget. For jeg synes ikke, at det er sjovt at være i og ikke vide, hvad der skal ske”, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun tilføjer efterfølgende til mediet:

“Det tager jo også hårdt på mig. Det vil være rart at kunne komme videre og finde ud af, om der kommer en sigtelse eller ej. Men det håber jeg selvfølgelig på, også for at sige, at det her er ikke i orden”.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Københavns Vestegns Politi for at få en kommentar.

Selvom Brøndby IF har tildelt én person livstidskarantæne, så er politiet sparsomme med informationerne til mediet.

“Vi er i gang med at efterforske sagen, og det inkluderer afhøringer af vidner, og på baggrund af den efterforskning bliver der taget stilling til, om der skal rejses en sigtelse”, siger Claus Buhr, kommunikationsansvarlig hos Københavns Vestegns Politi, til Ekstra Bladet.

Det frustrerer Mille Mastrup, at tingene trækker ud. Til trods for, at hun har været til afhøring hos politiet, har hun ikke hørt mere fra dem.

“Jeg har det ikke så godt i det, men det er jo nok, fordi der ikke sker noget. Det vil være rart at vide. Men det er jo politiet, vi venter på”, siger hun til Ekstra Bladet.

Møgbeskeder i indbakken

Kort efter episoden modtog Mille Manstrup meget opbakning i beskeder, modtog hun også hårde, aggressive og truende beskeder fra andre.

Hvad fanden bilder du dig ind! Du befinder dig på vores stadion med klistermærker og iført FCK-trøje. Stop dine løgne Mille, eller dit liv ender i endnu mere i hat og briller. Klart bevis på, at man altid skal gøre Brøndby-fans til bussemænd,’ skriver Instagram-profilen bum1.14 ifølge B.T. til Mille Manstrup og tilføjer:

‘Bliv hjemme næste gang, din spasser.’

Det blandt andet noget af det, der kom hendes vej.

Det er heller ikke kun i private beskeder, at Mille Manstrup har mødt modvind.

I flere Facebook-kommentarer til artikler om sagen, er der også danskere, der går i verbalt til angreb på hende.

‘Hvorfor fuck møder hun op med FCK-logo på hjemmeafsnit? Man må gerne tænke selv! Fodbold skal trods alt stadig være drevet af passion – også i 2026, hvor alt skal være så woke!!!,’ skriver en Brøndby-fan i et offentligt facebookopslag.

Mille Manstrup fortæller til B.T., at hun er rystet over de beskeder, hun har modtaget.

“Jeg bliver selvfølgelig ked af, at folk skriver sådan noget og nærmest truer mig, men jeg prøver også at sige til mig selv, at det bare er én, som sidder bag en skærm.”

Annonce
Annonce
Annonce