Dødsulykke ved populær sø: Mand omkom efter redningsaktion

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Redningshelikopter og beredskab blev massivt sat ind, men mandens liv stod ikke til at redde.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser mandag til TV 2, at en mand, som søndag blev bjærget fra en populær sø, er afgået ved døden.

Vagtchef Brian Stahl fra Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til TV 2, at manden blev erklæret død ved ankomsten til Rigshospitalet søndag.

Den afdøde er udenlandsk statsborger, og de pårørende er endnu ikke underrettet.

(Artiklen forsætter under billedet)

(Illustrationsfoto.)
Se også
Omfattende redningsaktion iværksat: Melding om drukneulykke

Redningsberedskabet blev søndag eftermiddag inden for kort tid kaldt ud til to anmeldelser om mulige drukneulykker.

Den ene var i Roskilde Fjord, hvor en far og to børn om bord i en båd var kæntret ud for Veddelev Havn. Her formåede de tre at redde sig i land.

Den anden ulykke var ved Himmelsøen ved Darup syd for domkirkebyen. Her blev en livløs mand fundet druknet.

En redningshelikopter fra Forsvaret deltog ved aktionen, hvor redningsmandskabet fik bjærget manden og bragt ham til Rigshospitalet.

Først mandag har politiet oplyst, at han blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset.

Også i fjor skete der en drukneulykke ved Himmelsøen. Her mistede en 17-årig dreng i juli livet.

Søen ligger nær det område, hvor der hvert år afholdes Roskilde Festival, og festivalen var i fuld gang, da dødsulykken skete sidste sommer.

Annonce

Annonce