Gigantisk lig drevet i land – nu undersøges makabert fund

Illustrationsfoto
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke engang to uger siden, at en død hval drev i land ved Anholt, og nu er det sket igen.

Godt nok er det denne gang kun tale om resterne af en hval, der har været død i længere tid, men der er formentlig tale om endnu en pukkelhval.

Det siger Naturstyrelsens opsynsmand på øen, Morten Abildstrøm, til TV2 Østjylland på baggrund af de barder, som hvalen er udstyret med.

Det fortæller ham, at det i hvert fald ikke er en tandhval som eksempelvis en kaskelothval.

– Den er revet midt over, men den er kæmpestor. Jeg kan ikke sætte metermål på, men igen – den er stor, siger han til tv-stationen om størrelsen på kadaveret.

Hvalen er strandet på Kattegat-øen, efter at to fiskere fik den i nettet.

Morten Abildstrøm vurderer, at den kan have ligget i vandet i flere måneder efter sin død, før den blev fisket op.

Nogle af hvalens ryghvirvler vil blive givet videre til Naturstyrelsen, som vil undersøge dem nærmere.

Se også
Tyske medier amok: Han er død i Danmark

Annonce

Annonce