En bare 13-årig pige blev ifølge anklagemyndigheden udsat for en fuldstændig utænkelig forbrydelse natten til torsdag. To unge mænd menes at stå bag forbrydelsen, der har resulteret i flere sigtelser til dem begge.
Sent torsdag eftermiddag blev to unge mænd på 17 år fremstillet i et grundlovsforhør.
Sagens anklager mener, at duoen står bag forbrydelser mod en bare 13-årig pige begået i en bil natten til torsdag omkring klokken 02.30.
Helt konkret skulle en af de to mænd angiveligt have truet med en kniv, mens den anden tvang den unge pige til noget intet mindre end utænkeligt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I en myndighedsmeddelse fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland oplyses det, at pigen skulle være blevet voldtaget i bilen, da de befandt sig omkring Kalundborg.
De unge mænd er desuden sigtet for vidnetrusler mod både den 13-årige og hendes jævnaldrende veninde, hvis de anmeldte sagen til politiet.
Begge 17-årige sigtede nægter, og tog under grundlovsforhøret i Retten i Holbæk forbehold for kære af varetægtsfængslingen.
De blev begge fængslet frem til den 9. juni.
Retsmødet blev afholdt for lukkede døre, hvorfor anklagemyndigheden ikke kan oplyse yderligere detaljer i sagen.