Tirsdag aften sker store ting i det politiske Danmark – her lyder det både, at vi kan få en helt blå regering, men også at det kan ende med et nyvalg
Der er en heftig aften i vente i dansk politik – men også en aften, hvor en ny dansk regering måske kan præsenteres.
Tirsdag morgen lød det nemlig fra kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V), at han mente, der var mulighed for at danne en regering med Venstre, Konservative og Liberal Alliance, da der ifølge ham ikke ville være et flertal mod det i Folketinget.
Forslaget har betydet, at der tirsdag aften skal foregå heftige regeringsforhandlinger.
I den forbindelse lyder det nu, at der ‘endelig sker noget – og at der er lavet en genistreg’
Men det lyder også, at vi nu kan være tættere på et nyvalg.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Ah. Endelig skete der noget. Med sin genistreg har Troels Lund i dag vist, at han nægter at være pauseklovn i et politiske teater. Venstreformanden forsøger at udstille Lars Løkke Rasmussen, og det bliver enormt spændende at se, hvad de to profiler melder ud, efter de har mødtes i aften,” siger politisk redaktør på B.T. Emilie Jäger til sit eget medie og tilføjer, hvad hun har tænkt sig at holde øje med i tirsdag aftens heftige regeringsforhandlinger:
“Jeg har tænkt mig at holde øje med to ting: 1) Hvordan har Løkke tænkt sig at forklare, at han vil vælte den foreslåede VLAK-regering, selvom den vil føre alt hans økonomiske politik, og 2) har Troels Lund tænkt sig at definitivt at afvise igen at lægge mandater til Mette Frederiksen som statsminister? Èn ting er sikkert: Nyvalg kom lige lidt tættere på…,” siger den politiske redaktør.
Planen for aftenens regeringsforhandlinger er ifølge Venstre således:
Klokken 18.30: Dansk Folkeparti
Klokken 19.15: Danmarksdemokraterne
Klokken 20.15: Radikale Venstre
Klokken 21: Moderaterne
Forhandlingerne foregår på hotel Scandic Spectrum i København.
“Det er muligt at skabe flertal for en stærk økonomi, hvis der kommer en mindretalsregering, der består af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti,” siger Troels Lund i en video på Facebook tidligere tirsdag, hvor han fortæller om regeringsdrøftelserne med Liberal Alliance og Konservative, som blev præsenteret på et pressemøde.
I videoen ridser han nogle af de politiske punkter op, som de Venstre er blevet enige med LA og K om.
Det handler blandt andet om skattelettelser til virksomheder og lønmodtagere samt en sænkelse af fødevaremomsen og benzin- og dieselafgifter.

