‘Det er gået ud over en lille baby’

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En 25-årig far er blevet varetægtsfængslet under anklage for at have udført grove forbrydelser mod sin tre måneder gamle baby. Det er babyens mor, der har indgivet de alvorlige forhold

En meget forfærdelig og meget voldsom sag er kommet frem i offentlighedens lys.

En sag, der er foregået i en helt nybagt familie og med grimme skader på en helt nyfødt baby.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto
Se også
Tilfældig kvinde kvalt ude i offentligheden: Gik blot en aftentur
Se også
Hel familie i dødsulykke: Far og mor ser datter dø

Det er ifølge politiet en 25-årig far, der er blevet anholdt for at have udøvet grov vold mod sin tre måneder gamle baby.

Det oplyser vagtchef Richard Borring.

“Barnet er blevet undersøgt, og man har konstateret nogle håndstore markante blå mærker på babyens ene kind, og der har været nogle friske trykmærker foran og bagpå kroppen. Man har undersøgt for eventuelle hjernerystelser som følge af en rysteskade,” oplyser vagtchefen til B.T..

Volden mod babyen er sket på en adresse i Tønder Kommune.

Kommunen henvendte sig til Syd- og Sønderjyllands Politi, der efterfølgende kørte til adressen og foretog anholdelse af den 25-årige far.

Det er barnets mor, der har indgivet meldingen om volden mod babyen til kommunen.

“Det er sagens beskaffenhed og de skader, der er konstateret på barnet. Sammenlignet med barnets alder, der gør, at sigtelsen lander på grov vold,” siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Richard Borring til B.T..

Den 25-årige mand blev i søndags kort efter sin anholdelse fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg under sigtelse for grov vold mod babyen.

‘Manden er sigtet for grov vold begået mod et barn under et år den 14. maj 2026,’ oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 25-årige mand nægter alle anklager. Han blev varetægtsfængslet til 12. juni og kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling. 

Barnet har det efter omstændighederne godt.  

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning af sagen, og Syd- & Sønderjyllands Politi har derfor ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt. 

Annonce

Annonce