Tilfældig kvinde kvalt ude i offentligheden: Gik blot en aftentur

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En fuldstændig tilfældig og uskyldig kvinde er på en gående aftentur blevet udsat for et sandt mareridt. Pludselig blev hun indhentet af en fremmed mand, der gjorde hende voldsomt ondt. Et vidne fandt kvinden liggende alene på jorden

Det er noget, som er blandt mange menneskers største frygt.

At gå en tur alene og pludselig kunne konstatere, at en person følger efter en og vil en det ondt.

Det er netop sket for en fuldstændig tilfældig kvinde, der blev indhentet af en fremmed mand, mens hun var ude at gå en tur.

Da manden nåede kvinden, gik det helt galt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto
Se også
Hel familie i dødsulykke: Far og mor ser datter dø
Se også
Kæmpe meldinger om krigsminister Patrick Nielsen

Det var lørdag aften, at kvinden blev overfaldet bagfra og røvet, da hun var ude at gå tur.

Ved overfaldet tog gerningsmanden kvælertag i så voldsom grad, at kvinden mistede bevidstheden. Hun blev senere fundet af et vidne, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Overfaldet er sket i Ringsted.

Søndag eftermiddag lykkedes det politiet at anholde en 19-årig mand som mistænkt i sagen, og mandag er han blevet varetægtsfængslet.

Han sigtes for grov vold og røveri, men nægter sig skyldig, oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Politiet blev alarmeret om overfaldet lørdag klokken 19.30, da et vidne havde fundet kvinden liggende på jorden og ringede 112.

Efterfølgende kunne kvinden fortælle, at hun havde gået en tur og bemærket en ung mand komme gående imod hende.

Kort efter var kvinden blevet overfaldet bagfra og fik taget kvælertag, så hun besvimede.

Da hun vågnede, lå hun på jorden med ondt i baghovedet og havde fået taget sin taske og telefoner.

Retsmødet om varetægtsfængslingen af den 19-årige foregik for lukkede døre, hvorfor det ikke er muligt at få oplyst mere om hans forklaring.

Fængslingen løber foreløbigt i fire uger.

Annonce

Annonce