Selvom krigen i Ukraine på ingen måde er tæt på at være vundet eller afsluttet for Rusland, så vender Putin nu sigtekornet mod endnu et naboland.
Den russiske præsident Vladimir Putin sender nu skarpe advarsler til endnu et naboland, efter landet i stigende grad har bevæget sig tættere på EU og Vesten.
Men ifølge ekspert afslører truslerne samtidig noget andet.
Nemlig at Ruslands dominans over de tidligere sovjetrepublikker er under pres, som det aldrig har været før.
Det vurderer lektor og Phd i international politik ved Aarhus Universitet, Rasmus Brun Pedersen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Jeg ser et Rusland, der er svækket i forhold til at øve indflydelse på sit nærområde. Og krigen i Ukraine har svækket Rusland,” siger han til B.T.
Nabolandet, som Putin nu har set sig sur på, er Armenien.
Putins udmelding kom i forbindelse med en pressekonference, hvor han kommenterede Armeniens voksende interesse for EU-samarbejde.
Her talte den russiske præsident blandt andet om en mulig ‘blid og civiliseret adskillelse’, men henviste samtidig direkte til udviklingen i Ukraine.
Opfattes som en klar trussel
Ifølge flere internationale medier blev udtalelsen opfattet som en klar advarsel om, at Rusland kan reagere hårdt, hvis Armenien bevæger sig for tæt på EU og Nato.
Det er de præcis samme takter, som Rusland tidligere lagde an over for Ukraine.
Spændingerne kommer efter flere år, hvor Armenien gradvist har fjernet sig fra Moskva.
Landet var i sidste uge vært for et større internationalt topmøde med deltagelse af flere europæiske statsledere, ligesom både Mark Rutte og Volodymyr Zelenskyj deltog.
Allerede i 2025 vedtog Armeniens parlament en lov, der skal bane vejen for en fremtidig optagelsesproces i EU.
Ifølge Rasmus Brun Pedersen rammer det direkte ind i Putins verdenssyn.
“Han mener, at Rusland har ret til at dominere de tidligere sovjetrepublikker. Det gælder også Armenien og Kaukasus i det hele taget,” siger eksperten.
Rusland svigtede sin allierede
Armeniens tillid til Rusland blev især alvorligt svækket i 2023, da Aserbajdsjan overtog kontrollen med den armenske enklave Nagorno-Karabakh.
Trods Armeniens tætte militære alliance med Rusland greb Moskva ikke ind, mens titusindvis af armeniere flygtede fra området.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det har fået Armenien til reelt at trække sig væk fra den russiskledede CSTO-alliance, som ofte beskrives som Ruslands svar på Nato.
Ifølge eksperten har Rusland i dag svært ved at tilbyde nabolandene noget attraktivt.
Putins Rusland har olie og gas, og så kan han tilbyde beskyttelse. Men da Armenien havde brug for, at Rusland greb ind, var der ingen hjælp at hente, påpeger Rasmus Brun Pedersen.
Flere lande vender Rusland ryggen
Udviklingen ses ikke kun i Armenien. Også lande som Georgien og Moldova har i stigende grad søgt mod EU og vestlige samarbejder.
Ifølge eksperten skyldes det blandt andet, at Rusland ikke længere fremstår som et stærkt økonomisk centrum for regionen.
Her peger han især på, at selve konstruktionen, hvor Rusland forsøger at bestemme over nabolandene, er udfordret. Rusland er ikke det økonomiske lokomotiv, der kan løfte levestandarden i de tidligere sovjetlande.
Samtidig mener Rasmus Brun Pedersen også, at krigen i Ukraine har haft den modsatte effekt af det, Putin ønskede.
Her var der tale om en invasionen, som skulle vise nabolandene, at de ikke skulle vende sig mod EU og Nato.
I stedet har den sat spørgsmålstegn ved Ruslands evne til at vinde en krig og dermed svækket Putins greb om regionen, ifølge Rasmus Brun Pedersen.
Han peger peger på, at flere lande i Kaukasus-regionen nu i stedet søger tættere samarbejde med Kina, som i stigende grad tilbyder investeringer, teknologi og økonomisk udvikling, Rusland ikke kan matche.

