Chok efter våbenhvile: Ukraine melder om nye angreb

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge leder af Kyivs militære administration er første luftalarm i byen siden fredag blevet aktiveret.

Ukraines hovedstad, Kyiv, er natten til tirsdag dansk tid blevet udsat for et droneangreb, efter at en tre dage lang våbenhvile med Rusland er udløbet.

Det melder lederen af hovedstadens militære administration, Tymur Tkatjenko, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Fjendtlige droner befinder sig i øjeblikket over Kyiv. Pas på jer selv, indtil alarmen er afblæst, lyder det fra Tkatjenko.

Ifølge AFP er det første gang siden fredag, at der lyder en luftalarm i byen.

Kyivs regionale militæradministration har bedt indbyggerne om at blive i beskyttelsesrummene og meddeler, at luftforsvaret kan være aktiveret i området.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde fredag, at der lørdag trådte en tre dage lang våbenhvile i kraft mellem Rusland og Ukraine. Våbenhvilen ville vare til og med mandag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Udsendte fotografer fra Presse-fotos.dk måttet opholde sig i et beskyttelsesrum i omkring tre timer natten til tirsdag.

Foruden en indstilling af kampe og angreb omfattede våbenhvilen ifølge Trump en udveksling af 1000 krigsfanger fra hvert land.

Trump udtalte, at han håbede, at våbenhvilen ville markere “begyndelsen på enden” for konflikten.

Våbenhvilen faldt sammen med Ruslands fejring af “Sejrsdagen” den 9. maj. Dagen markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945 og markeres hvert år med en parade.

I år var paraden dog noget nedtonet af hensyn til sikkerheden.

Normalt ruller interkontinentale missiler, kampvogne og missilsystemer hen over Den Røde Plads i den russiske hovedstad, Moskva. I år blev der i stedet afspillet en video af det militære isenkram i aktion.

Ukraine og Rusland har begge anklaget hinanden for at bryde våbenhvilen ved blandt andet angreb på civile.

Lørdag aften sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, under et pressemøde i forbindelse med paraden, at han tror, at konflikten med Ukraine snart slutter.

Det skrev både AFP og Reuters.

Presse-fotos.dk har to fotografer til stede i Kyiv, som natten til tirsdag har oplevet en nat præget af gentagne alarmer og droneangreb.

Ifølge fotograferne har de måttet opholde sig i et beskyttelsesrum i omkring tre timer, mens det ukrainske militær har arbejdet med at nedkæmpe russiske angrebsdroner over hovedstaden.

Under angrebene blev en bygning i bydelen Obolon ramt af en drone, hvilket udløste en brand på 16. etage.

Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med eksplosionen.

Se også
Blå partiledere i chok efter bombe: Den beslutning gør Mette Frederiksen til statsminister
Arkivfoto.





Annonce

Annonce