Gigantisk gulddrama venter: I dag kan det hele afgøres

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Superligaen har gennem flere runder været intet mindre end neglebidende. Særligt for fans af FC Midtjylland og AGF har det været særdeles spændende, da det er de to jyske hold, der duellerer om guldet. I aften kan det hele dog være afgjort – AGF kan nemlig vinde Superligaen med én runde i overskud.

Det er i år 40 år siden,at AGF-spillere sidst kunne iføre sig guldmedaljer som vindere af den bedste fodboldliga i Danmark.

For et par sæsoner siden blev det til bronzemedaljer, men i dag kan guldtørken endelig blive brudt, når ‘De Hviie’ møder Brøndby IF på Vestegnen med kampstart klokken 18.00.

Men der er en række ting, der skal gå Aarhus-klubbens vej, inden AGF kan udråbes som vindere af Superligaen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto. Sidst AGF var på besøg på Brøndby Stadion var der både maskebal og røg fra fyrværkeri i luften.

FCM skal snuble mod FCN

Inden hele Aarhus selvantænder i den rene form for ekstase og begejstring som en sejr over over Brøndby IF ville medføre, kan AGF ikke blive mestre i dag uden hjælp fra FC Nordsjælland.

Farumklubben tager imod midtjyderne i en kamp, der netop er begyndt klokken 14.00.

Hvis FC Midtjylland spiller uafgjort eller taber den kamp, og AGF samtidig vinder, vil Den Jyske Hovedstad enten være fire eller fem point foran midtjyderne inden sidste spillerunde – dermed kan FCM ikke nå at sikre sig guldet og AGF er mestre.

Hvis både FC Midtjylland og AGF ender med samme resultat, skal det hele i stedet afgøres i sidste spillerunde.

Bliver det til et nederlag for FC Midtjylland og en uafgjort for AGF, bliver alt også afgjort på sidste kampdag.

Det klart mest fordelagtige for midtjyderne ville naturligvis være, hvis de vinder og aarhusianerne taber. På den vis kan FCM selv afgøre om de vinder Superligaen i næste uge.

Netop det udfald er der dog 10.000 AGF-fans i én stor forsamling, der nok vil gøre alt for ikke finder sted.

AGF-fans går march gennem København.
Se også
Få dage inden potentiel guldkamp: AGF-stjerne spottet i udlandet

10.000 guldhungrende fans i Tivoli Friheden

På AGF’s hjemmeside meldte Superligaklubben tidligere på ugen ud om et storskærmsarrangement, der løber sideløbende med, at spillerne vil forsøge at sparken guldet hjem fra Vestegnen.

Onsdag kunne man melde fuldtændig udsolgt til begivenheden, der løber af stablen i Tivoli Friheden.

‘Dermed vil cirka 10.000 AGF’ere bakke holdet op fra Aarhus i den næstsidste kamp i denne sæson, hvor der kampstart kl. 18,’ fremgår det af deres hjemmeside.

Hvis ikke AGF formår at skrabe mesterskabet til sig i dag, vil de igen have muligheden den 17. maj, hvor man tager imod Viborg F.F. på et udsolgt Ceres Park Vejlby.

I sidste runde møder FC Midtjylland Brøndby IF på MCH Arena.

AGF-fans på vej til kampen i Brøndby Søndag.
Annonce

Annonce