Pia Olsen Dyhr: Disse fire partier skal danne regering

SF-formanden peger på Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre som grundlag for en mulig “rødlilla regering” og afviser samtidig en blå regeringsmulighed.

Tiden er nu inde til, at Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre sætter sig sammen med henblik på at danne “en rødlilla regering“.

Det siger SFs formand Pia Olsen Dyhr tirsdag på vej ud fra regeringsforhandlinger i Statsministeriet til B.T.

‘Nu er tiden snart der, hvor alle fire partier skal sidde ved forhandlingsbordet sammen og forhandle det, der forhåbentlig bliver et regeringsgrundlag,’ siger Pia Olsen Dyhr.

(artiklen fortsætter under billedet)

Formand for SF, Pia Olsen Dyhr – Foto: Facebook

SFs pressechef bekræfter overfor B.T., at Pia Olsen Dyhr henviser til, at Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre skal forhandle om en fælles regering.

‘Det er meget tydeligt for mig, at det blå spor er stendødt. Der er ikke en mulighed for en blå regering i Danmark,’ lyder det fra Pia Olsen Dyhr, der samtidig siger:

‘Der er kun muligheden for en rødlilla regering.’

Hun understreger dog også, at SF og Moderaterne står langt fra hinanden på den økonomiske politik.

Radikale Venstres formand Martin Lidegaard bakker op om idéen om fælles forhandlinger mellem de fire partier.

‘Jeg tror, det mest nærliggende nu er, at det bliver de fire partier, S, SF Moderaterne og Radikale Venstre,’ siger han.

‘Jeg synes, der tegner sig noget, og jeg håber, vi kan komme videre. Forhåbentlig inden for overskuelig tid.’

Se også
20-årig brutalt overfaldet med belægningssten: Blev efterladt død i depotrum