Don Ø indlagt kort efter hustruens død

Den succesfulde forretningsmand og tidligere fodboldboss Døn Ø er blevet indlagt. Indlæggelsen sker kort tid efter hans hustru gennem 60 år, Inge, afgik ved døden.

Flemming Østergaard, der i folkemunde er bedre kendt som Don Ø, kunne tirsdag morgen dele en meget personlig og sørgelig nyhed.

Hans hustru gennem 60 år, Inge, var gået bort efter fem års sygdomsforløb med Alzheimers. Noget som den tidligere Parken-formand løbende har været åben omkring.

Søndag formiddag deler Don Ø i et opslag på sin Facebook endnu en trist nyhed – han er blevet indlagt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Jeg ligger her i hospitalssengen og tænker: Hvad fanden er det egentlig, der sker i mit liv lige nu?,’ indleder han.

Videre forklarer den tidligere FCK-boss om en nedslående melding fra lægen midt i forberedelserne til begravelsen af hans hustru på fredag.

For to dage siden fik Flemming Østergaard det dårligt og kontaktede derfor sin læge.

‘At hun – midt i en weekend – vurderer, at det ville være direkte uforsvarligt ikke at indlægge mig, fordi mine infektionstal var alt for høje,’ skriver Don Ø i opslaget.

Indlæggelsen virker dog midt i sorgen til at have givet ham plads til at tænke over den seneste tids beslutninger.

‘Var det rigtigt at åbne så meget op? At dele vores liv. Inges sygdom. Alt det, der egentlig hører til bag lukkede døre,’ spørger han for efterfølgende at svare selv:

‘Svaret står nu naglet fast – med syvtommersøm: Ja. Det var rigtigt.’

Se også
Don Ø i sorg: Alzheimer blev kampen for værdighed

Siden han meldte ud om hustruens død har han modtaget mange tusinde henvendelser. Både på sociale medier, i breve og via opkald er han blevet rørt dybt af folks støtte, skriver han.

Og alt tyder på, at støtten til Flemming Østergaard fortsætter.

Facebookopslaget, der blev postet kort inden klokken 11.30 har i skrivende stund over 7.000 reaktioner og hundredevis af kommentarer.

Don Ø håber selv at være på benene igen allerede i morgen, og han derfor kan få lov at komme hjem.

‘For sorgen fylder. Den er der hele tiden. Fredag nærmer sig.’

‘Men jeg er sikker på én ting: Det bliver en smuk dag. Det skal fandme blive en god dag,’ afslutter han skrivet.