Fandt sin mor død foran opgangen: Uhyggelige detaljer kommet frem om drab

Den 19-årige, der slog en 41-årig kvinde ihjel, havde få uger forinden angrebet hendes ældste søn med en kniv.

Det var et uhyggeligt syn, der mødte beboerne i området fredag aften.

Her lå en 41-årig kvinde dræbt foran sin opgang med flere knivstik på kroppen.

Nu har episoden sat sig i naboerne, der frygter for deres liv.

Det skriver B.T, der har snakket med beboere i området.

(Artiklen fortsætter under billedet)

19-årig dræber 41-årig kvinde i Middelfart
Retsmedicinere arbejdede i flere timer efter drabet Foto: Presse-fotos.dk

“Det er frygteligt, at sådan noget sker herude. Jeg er så bange.” siger en ældre beboer til mediet.

En anden nabo havde også bemærket, at en ung mand spejdede mod boligerne i Middelfart, men vedkommende gjorde ikke noget ved det.

Gerningsmand forsøgte at dræbe kvindens søn

Politiet meldte ud i forbindelse med drabet, at der ikke var nogen familiær relation mellem den 41-årige kvinde og den 19-årige, der er anklaget for drabet.

Men der er en anden episode, som forbinder de to med hinanden. Den 19-årige var nemlig involveret i en blodig konflikt med morens ældste søn.

Ekstra Bladet skriver, at sønnen var blevet angrebet med kniv blot 14 dage før drabet på moren. Den 19-årige er også sigtet i den sag, lyder det.

Anklageren kunne af hensyn til dørlukningen i grundlovsforhøret ikke udtale sig om, hvorvidt drabet på den 41-årige kvinde var forbundet med fejden med hendes søn.

Så sin mor ligge død på asfalten

Ifølge mediet så den yngste af de to sønner sin mor dræbt foran opgangen, da han kom hjem fra skole på samme tidspunkt.

“Den mindste af drengene så sin mor ligge lige her,” siger en nabo til Ekstra Bladet mens han udpeger stedet, hvor moren lå.

Manden vågede over moren før politi og ambulance kom, da drengen pludselig kom hjem og blev mødt af de forfærdelige syn.

Se også
Mor til to fundet dræbt med flere knivstik: 19-årig nægter sig skyldig

Manden noterer sig, at drengen ikke sagde ret meget.

En anden nabo forklarer, at den 41-årige kvinde blot gik ud fra sin opgang, inden hun blev brutalt angrebet. De to havde altså ingen dialog før angrebet.

Den 19-årige formodede gerningsmand er varetægtsfængslet i fire uger. Der er nedlagt navneforbud i sagen.

Dommeren besluttede også, at den 19-årige mand skal mentalundersøges under sin fængsling.

Politi var massivt til stede fredag.