Den verdenskendte svenske aktivist Greta Thunberg er lørdag til stede i København, hvor hun deltager i en såkaldt klimamarch. I den forbindelse har hun under en tale svinet Danmark til
Lørdag er tusindvis af mennesker samlet til klimamarch i København.
En af klimakampens helt store frontpersoner – Greta Thunberg – har i den forbindelse kigget forbi og holdt tale.
Her giver hun udtryk for, at hun ikke har meget tilovers for Danmark – og selv om der var tale om en klimamarch kunne hun ikke lade være med at tale om Danmarks forhold til Grønland.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Danmark er en kolonialistisk stat, der stadig fejler på at leve op til sine internationale forpligtelser, international lov og menneskerettigheder og er stadig medskyldig i folkemord og økomord,” sagde Greta Thunberg blandt andet fra talerstolen
“Danmarks kolonialistiske arv og handlinger, udnyttelse og diskrimination af det indfødte grønlandske folk og deres naturressourcer har ledt til ingen retfærdighed,” tilføjede Greta Thunberg til et stort bifald fra tilskuerne.
DR var også til stede under klimamarchen, og mediet fik mulighed for at spørge Greta Thunberg, hvorfor hun valgte at komme ind på Grønland i sin klimatale.
“Klimaet og kolonisering går hånd i hånd. Vi kan ikke tale om det ene uden at nævne det andet. Udnyttelse af mennesker og naturen er noget, som hører sammen. Vi må kæmpe mod alle de systemer, som undertrykker,” siger Greta Thunberg til DR.
DR spurgte efterfølgende, hvad hun mener, at den danske stat ikke har gjort nok i forhold til Grønland.
Det ville Greta Thunberg ikke svare på. I stedet sagde hun:
“Jeg tror ikke, jeg skal tale. Jeg tror, det er bedst at spørge grønlænderne.”
