Den danske skuespiller Jesper Christensen vender ryggen til USA under Donald Trumps præsidentskab og lægger ikke skjul på sin kritik i et nyt interview.
Den danske skuespiller Jesper Christensen vil ikke længere arbejde i USA, så længe Donald Trump sidder i Det Hvide Hus.
Det fortæller den 77-årige skuespiller i et interview med Jyllands-Posten, hvor han samtidig retter en skarp kritik mod den amerikanske præsident.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Jeg skal ikke over og sidde i en kælder hos ICE, fordi jeg har udtalt mig om et eller andet, siger Jesper Christensen til avisen med henvisning til de amerikanske immigrationsmyndigheder,” fortæller den folkekære skuespiller til mediet.
I samme interview kalder han Donald Trump for “bindegal” og gør det klart, at en eventuel tilbagevenden til USA afhænger af, hvem der en dag overtager præsidentposten.
Jesper Christensen er kendt for både sine markante roller og sine tydelige holdninger.
Internationalt har han blandt andet opnået stor opmærksomhed for sin rolle som skurken Mr. White i James Bond-filmene “Casino Royale”, “Quantum of Solace” og “Spectre”.
Også i Danmark har han gennem årene gjort sig bemærket, ikke kun på lærredet, men også i den offentlige debat.
Han har blandt andet været en markant kritiker af det danske monarki. I 2006 takkede han nej til at modtage et ridderkors, og ved modtagelsen af en Æres-Bodil rundede han sin takketale af med en klar bemærkning:
“Så er der vist bare tilbage at råbe ‘ned med monarkiet'” og se at komme væk, sagde han.
Christensen har også tidligere ytret sig om økonomisk ulighed og har blandt andet talt for indførelse af formueskat.
Ifølge ham er et af Danmarks problemer, at for stor rigdom er samlet hos få mennesker, som dermed får for meget magt.
Skuespilleren fik sit gennembrud i filmen “Hærværk” fra 1977 og har siden markeret sig i en lang række anmelderroste roller. Blandt andet høstede han stor ros for sin præstation i “Bænken” fra 2000.
Gennem karrieren har Jesper Christensen modtaget flere Bodilpriser, første gang i 1979 for “Hør, var der ikke én som lo?,” og senest i 2020 for filmen “Før frosten”.