Kongelig undersøger Troels Lund Poulsen melder ud: Sådan går regeringsforhandlingerne

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) er fortsat optimistisk i forhold til drøftelser om at danne en regering

Det skriver han tirsdag aften på Facebook efter en dag, hvor han har forhandlet med Borgernes Parti, De Konservative og Moderaterne.

‘Endnu en lang dag ved forhandlingsbordet nærmer sig sin afslutning, og jeg har haft de indledende drøftelser med alle Folketingets partier og de nordatlantiske mandater. Ligesom mandag har tirsdagen budt på gode drøftelser, og vi er i løbet af de to første dage kommet vidt omkring,’ skriver kongelig undersøger Troels Lund Poulsen og tilføjer:

‘Vi har bl.a. talt om den grønne omstilling, om at sikre en stram udlændingepolitik, om hvordan vi sikrer rent drikkevand, om dyrevelfærd, om vores skoler, hvordan vi mindsker bureaukratiet, om hvordan vi forbedrer vores kernevelfærd, om AI og naturligvis om, hvordan vi styrker dansk økonomi og dansk erhvervsliv, som er helt centralt for mig.’

‘Jeg har noteret mig, hvad de andre partier har sagt de seneste dage. Der er selvfølgelig uenigheder, men der er også store fællesmængder. Jeg er dog fortsat optimistisk i forhold til det politiske indhold, som bevæger sig i den rigtige retning. Men for at opnå en enighed kræver det selvfølgelig, at alle parter er villige til at tilsidesætte personspørgsmål og bøje sig mod hinanden i forhold til det politiske indhold,’ fortsætter Troels Lund Poulsen.

Venstre-formanden uddyber ikke, hvilke “personspørgsmål” han konkret tænker på.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kongelig undersøger Troels Lund Poulsen

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har dog på forhånd gjort det klart, at DF vil vælte enhver regering, hvor Moderaterne indgår.

Det umuliggør i dannelsen af en blå regering, selv hvis midterpartier som Moderaterne og De Radikale er med.

Dansk Folkeparti har sammen med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet nemlig 90 mandater, der er nok til at bringe en regering i mindretal.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, gjorde det tidligere tirsdag aften klart, at han ser Venstre, Socialdemokratiet, Moderaterne, De Radikale og De Konservative som partier, der kan indgå i “en seriøs dialog”.

Troels Lund Poulsen blev fredag i sidste uge valgt som kongelig undersøger nummer to efter folketingsvalget 24. marts.

Han fortsætter i sit skriv på Facebook, at han er optimistisk omkring hans forhandlinger som kongelig undersøger.

‘I løbet af de kommende dage fortsætter vi forhandlingerne med de partier, der har været åbne for at diskutere, hvordan vi får skabt et stærkt økonomisk grundlag for fremtidens Danmark.For en stærk økonomi er forudsætningen for, at vi kan indfri vores store ambitioner for Danmark. Jeg glæder mig til de videre drøftelser,’ skriger Troels Lund Poulsen.

Troels Lund Poulsen har nu haft alle partier i Folketinget til et forhandlingsmøde.

Han skriver ikke direkte, hvilke partier han ønsker at forhandle videre med.

Annonce

Annonce