Politiet jagter børnelokker ved skole: Grufuld anmeldelse om frihedsberøvelse af barn

Politiet er lige nu massivt til stede i området ved en skole, hvor der den seneste tid har været to tilfælde af forsøg på børnelokning. Fredag fik politiet endnu en skrækkelig anmeldelse i den kategori. Her skulle en dreng være blevet forsøgt frihedsberøvet.

“Vi har ikke yderligere oplysninger, ud over vi er til stede og undersøger en anmeldelse, vi fik omkring klokken 10.30 på et mistænkeligt forhold.”

Sådan lød det tidligere på fredagen fra politiets pressemedarbejder til Presse-fotos.dk, da vi rettede henvendelse angående politiets massive tilstedeværelse ved en skole.

Kort efter klokken 12.30 har politikredsen udgivet en pressemeddelelse, hvori man deler mere information i sagen, der muligvis har en sammenhæng til andre tilfælde af forsøg på at lokke børn.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kort tid efter anmeldelsen var flere politikøretøjer at finde ved Cirkus Kæphøj, der ligger i nærheden af Absalon Skolen.

Indledningsvist bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi, at man fredag er synligt til stede i Holbæk. Det sker ifølge politiet efter en anmeldelse om en dreng, der skulle være forsøgt tvunget med af en ukendt mand.

Den seneste tid har der været flere hændelser, hvor en mand skulle have forsøgt at lokke børn til at gå med sig.

‘I begge tilfælde ved at tilbyde børnene slik. Begge hændelser skulle være sket i området omkring Absalon Skolen og Cirkus Kæphøj,’ skriver politikredsen.

Se også
LIGE NU: Politiet arbejder intensivt ved skole

Forsøgt frihedsberøvet

Tidligere på dagen oplyste Frederikke Borg Højfeldt, der er pressemedarbejder hos Midt- og Vestjællands Politi, til Presse-fotos.dk, at man havde modtaget en anmeldelse omkring klokken 10.30.

I pressemeddelsen forklarer politiet, at henvendelsen drejede sig om, at en mand omkring klokken 10 havde forsøgt at tvinge en dreng med sig.

Det skulle være et andet barn i området, der havde set det og efterfølgende meldt det til en lærer.

‘Politiet har nu gennemset videoovervågning fra området og afhørt flere vidner og har ikke kunne finde oplysninger, der bekræfter, at der skulle være sket et forsøg på frihedsberøvelse af et barn. Politiet har også været i dialog med skoler i området, og ingen af dem mangler en elev,’ skriver politiet dog.

Gennem hele formiddagen har Midt- og Vestjsjællands Politi være til stede i Holbæk med det, der bliver beskrevet som ‘et stort antal patruljer’. Her har man forsøgt at finde den mand, der skulle stå bag forsøget på frihedsberøvelse.

Den mulige hændelse er sket i kølvandet på to andre episoder, der skulle have fundet sted den 9. og den 18. marts, skriver politiet.

I den ene sag skulle manden være kørende i en hvid bil.

Politiet har siden da haft ekstra tilstedeværelse i område ved skolen, ligesom man har gennemset videoovervågning.

Ordensmagten har desuden været i dialog med skolen om at informere forældre samt aftale, hvordan skolens personale skal håndtere situationen.

‘Vi har forsøgt at kortlægge, hvad der egentligt er foregået og hvem den pågældende person kan være, men det har ikke været muligt for os endnu.’

‘Vi kan ikke endnu sige med sikkerhed, hvad der præcist er foregået i Holbæk, men det er en situation, som vi tager meget alvorligt og vi hører meget gerne fra befolkningen, hvis de har en viden om sagen,’ siger vicepolitiinspektør Mads Haugaard.’

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, hvis ny information kommer frem.

Se også
Såret mand efterlader langt blodspor ved skole
BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking