LIVE: “Jeg har ikke gjort hende noget. Men det havde jeg tænkt mig at gøre”

Der var stor opstandelse ude foran hotellet, hvor barnet og den sigtede blev fundet

En dramatisk sag om bortførelse af et spædbarn har tirsdag samlet både presse, politi og tilhørere ved retten.

Artiklen opdateres fra toppen. Opdatér blot artiklen og få seneste nyt fra grundlovsforhøret. Du kan læse hele sagen opsummeret nede i artiklen.

En 37-årig mand skal fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, efter at et syv måneder gammelt barn mandag aften blev bortført i sin barnevogn.

(Et voldsomt optrin fandt sted foran det hotel, hvor barnet og sigtede blev fundet – se video øverst i artiklen)

Opdateres…

Overblik: Det er kommet frem under retsmødet

Der er kommet mange nye oplysninger frem under grundlovsforhøret ved Retten i Sønderborg. Her er de vigtigste ting, der indtil videre er kommet frem i sagen:

  • Den 37-årige mand er sigtet for bortførelse, frihedsberøvelse, forsøg på voldtægt af et barn samt forsøg på voldtægt. Han nægter sig skyldig og har valgt ikke at afgive forklaring i retten.
  • Forældrene opdagede, at noget var galt, da babyalarmen begyndte at give usædvanlige lyde, mens deres datter lå og sov i barnevognen i gården.
  • Politiet fandt senere barnet på Hotel Norden. Her hørte betjentene barnegråd fra et værelse, hvor den sigtede åbnede døren med barnet i armene.
  • Ifølge anklageren havde barnet kun en yderdragt på, da det blev fundet uden ble eller andet tøj. Samtidig havde den sigtede blandt andet sutter, en sok og plastikhandsker i lommen.
  • En personundersøgelse viser, at manden havde indtaget flere typer stoffer, herunder hash, kokain, amfetamin og heroin.
  • Der blev natten til mandag begået indbrud på Hotel Norden. Her blev der rodet i skuffer, og et nøglekort kan være blevet stjålet. I retten er det blevet oplyst, at politiet mener, det var den samme mand, der senere blev anholdt.
  • Den sigtede har en psykiatrisk diagnose. Med henvisning til den har forsvareren argumenteret for, at manden i så fald bør varetægtsfængsles i surrogat. Hvilken diagnose der er tale om, blev behandlet bag lukkede døre.
  • På grund af bestyrket blev den sigtede varetægtsfængslet i fire uger frem til 7. april i et almindeligt arresthus.
  • På hotelværelset blev der fundet en sok, en sut, sutteflaske og sorte plastikhandsker. Der blev fundet andre ting, men hvad det er, kom frem under lukkede døre.

Det skriver TV 2.

Læs alle detaljerne herunder

37-årig varetægtsfængslet i fire uger

Retten har nu afsagt kendelse i sagen.

Den 37-årige mand bliver varetægtsfængslet i fire uger i et almindeligt arresthus. Dermed afviser dommeren forsvarerens ønske om, at manden i stedet skulle fængsles i surrogat på grund af en diagnose.

Surrogatfængsling betyder, at en sigtet placeres på en lukket psykiatrisk afdeling eller en anden institution i stedet for et almindeligt fængsel.

Reaktioner i retssalen

Efter dommerens afgørelse kunne der ifølge TV 2 høres lavmælt snakken blandt tilhørerne i retssalen.

En af de fremmødte skal blandt andet have sagt:

‘Han burde fandeme få livstid’

Forsvarer: Min klient bør løslades

Under grundlovsforhøret har den 37-åriges forsvarer nu argumenteret for, at hans klient bør løslades.

Forsvareren fremhæver, at den sigtede efter hans vurdering ikke har mulighed for at påvirke efterforskningen.

Samtidig sætter han spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan fastslås, at det er hans klient, der har bortført barnet.

Han peger på, at mistanken i høj grad bygger på, at manden blev fundet med barnet i hænderne.

Forsvareren mener derfor, at manden bør løslades men fortsat være sigtet i sagen.

Anklager: Mistanke om at han ville gøre barnet fortræd

Anklageren argumenterer imidlertid for, at manden skal varetægtsfængsles.

Hun fremhæver blandt andet grovheden i sagen og henviser til den sigtedes egne udtalelser.

Ifølge anklageren giver mandens ord grund til at tro, at han faktisk havde planer om at gøre barnet noget.

Hun peger også på flere konkrete fund, som efter anklagerens opfattelse styrker mistanken.

Da barnet blev fundet, havde det kun en yderdragt på – uden ble eller andet tøj.

Samtidig havde den sigtede ifølge anklageren blandt andet sutter, en barnesok og plastikhandsker i sin lomme.

Anklager begærer manden varetægtsfængslet

Pressen har nu igen fået adgang til retssalen ved Retten i Sønderborg.

Her har anklageren meddelt, at hun begærer den 37-årige mand varetægtsfængslet i fire uger.

Ifølge anklageren skal fængslingen ske i et almindeligt arresthus, mens politiet fortsætter efterforskningen af sagen.

Far takker: “Jeres indsats, jeres omsorg og jeres vilje til at hjælpe rørte os dybt”

Grundlovsforhøret beskrives indgående i løbet af denne artikel, rul ned og få hele forløbet beskrevet

Faren til den syv måneder gamle pige har nu delt en følelsesladet besked på Facebook, hvor han takker borgere i Haderslev for hjælpen under eftersøgningen.

‘1000 tak til hele Haderslev – og til alle jer, der endda kom fra andre byer for at hjælpe med at finde vores datter,’ skriver han i opslaget.

Han fortæller, at mange mennesker hurtigt rykkede ud for at lede efter barnet.

‘På under 20 minutter var der mennesker overalt i Haderslev, som ledte efter hende. Jeres indsats, jeres omsorg og jeres vilje til at hjælpe rørte os dybt’

I opslaget sender han også en særlig tak til politiet for deres indsats i sagen.

‘Pludselig var de overalt i byen, og den indsats de udførte, var intet mindre end imponerende. De handlede hurtigt og professionelt og fik fat i den usle person, der havde kidnappet vores datter – heldigvis i tide.’

Familien er nu vendt hjem fra hospitalet efter undersøgelser.

Ifølge faren har læger vurderet, at barnet ikke har været udsat for overgreb.

‘Vores lille engel har, ifølge lægerne i Odense, ikke været udsat for overgreb. Der er stadig nogle DNA-undersøgelser og blodprøver, som vi venter svar på’

Han afslutter opslaget med at takke for den massive støtte fra både lokale og folk fra andre byer.

‘Der findes ikke noget større i livet end at få dem, man elsker, trygt hjem igen.’

Manden er dog sigtet for forsøg på voldtægt og frihedsberøvelse. Læs mere om det længere nede i artiklen.

Retten lukker dørene igen – handler om hans mentale tilstand

Grundlovsforhøret fortsætter nu bag lukkede døre.

Forsvareren begærede dørlukning af hensyn til sin klient, fordi der ifølge ham vil komme oplysninger frem, som ikke bør offentliggøres.

Dommeren spurgte i retten, om det blandt andet handler om den sigtedes mentale tilstand. Det bekræftede forsvareren.

Flere journalister protesterede mod ønsket om lukkede døre, men retten valgte alligevel at efterkomme begæringen.

Dermed foregår den videre behandling af sagen uden offentlig adgang.

Nu fortsætter grundlovsforhøret

Grundlovsforhøret mod den 37-årige mand er nu blevet genoptaget ved Retten i Sønderborg.

Manden er sigtet for frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt mod en syv måneder gammel pige i Haderslev.

Retsmødet fortsætter efter en kort pause, hvor retten nu igen behandler sagen.

(Artiklen opdateres fra toppen – læs om hele grundlovsforhøret i resten af artiklen herunder)

Brød ind på hotel

Under grundlovsforhøret er det kommet frem, at der natten til mandag blev begået indbrud på Hotel Norden.

Ifølge anklageren gik en mand rundt på hotellet og rodede i skuffer i receptionen.

Her kan han muligvis have stjålet en nøgle til et af hotelværelserne.

Anklageren forklarer i retten, at det ifølge politiets vurdering var den samme mand, som senere blev anholdt i sagen.

Dørene åbnes igen

Nu er dørene åbnet igen. Retsmødet fortsætter, og de tekniske undersøgelser bliver fremlagt.

Den tekniske undersøgelse viser, at der efter alt at dømme ikke er sket fysiske overgreb mod den lille pige. 

Men i og med, at den sigtede selv ved anholdelsen råbte, at han havde til hensigt at gøre noget, betyder det, at han havde forsæt til at begå en forbrydelse, hvorfor sigtelsen altså blandt lyder på forsøg på voldtægt.

Anklageren fortsætter dokumentationen.

Anklageren spørger, om forsvareren har indvendinger i forhold til fængsling i et almindeligt arresthus. Forsvareren beder om at tale med sin klient om det senere. Det godkender anklageren, skriver Ekstra Bladet.

Hotelværelse udpeges som gerningssted

Under grundlovsforhøret har anklageren udpeget et værelse på Hotel Norden som det centrale gerningssted i sagen.

Ifølge anklageren er det værelse 220 på hotellet, hvor den 37-årige mand ifølge politiets opfattelse forsøgte at begå et seksuelt overgreb mod den syv måneder gamle pige.

Manden er sigtet for både forsøg på voldtægt og frihedsberøvelse.

Den 37-årige nægter sig dog skyldig i begge sigtelser.

Dele af sagen kan foregå for lukkede døre

Anklageren har samtidig forklaret i retten, at der skal tages særlige hensyn til den forurettede i sagen.

Derfor kan nogle dele af gennemgangen af materialet ikke foregå for åbne døre.

Pressen har forladt lokalet for en stund, mens der begæres dørlukning.

Åbnede med spædbarnet i favnen

Under grundlovsforhøret kommer også nye detaljer frem om, hvordan politiet fandt barnet.

Ifølge anklageren gik politiet ind på et værelse på Hotel Norden, efter at de havde hørt barnegråd fra rummet.

Da døren blev åbnet, stod en mand ifølge afhøringerne med spædbarnet i favnen.

Politiet bad ham straks om at lægge barnet fra sig. Herefter blev manden lagt ned og anholdt på stedet.

Anklageren oplyser desuden, at manden lugtede kraftigt af alkohol og virkede påvirket af stoffer.

Han bar blandt andet sorte plastikhandsker og havde en barnesok på sig, lød det i retten.

Under grundlovsforhøret er det også kommet frem, at den 37-årige mand ifølge en personundersøgelse havde indtaget flere forskellige stoffer.

Anklageren oplyser i retten, at han blandt andet havde indtaget hash, kokain og amfetamin.

Det skriver TV 2

Barnet fundet næsten uden tøj

Tidligere under retsmødet blev der vist et billede af barnet, som politiet fandt på hotelværelset.

Billedet viser ifølge anklageren, at den syv måneder gamle pige kun havde en yderdragt på, da hun blev fundet uden tøj indenunder.

Sigtede sidder helt stille i retten

Ifølge TV 2’s reporter i retssalen sidder den 37-årige sigtede meget roligt under grundlovsforhøret.

Han bevæger sig stort set ikke, men sidder blot og kigger skråt ned mod sin forsvarer.

Vidner førte politiet til hotellet

Anklageren fortæller samtidig, at vidner spillede en vigtig rolle i eftersøgningen.

Flere personer havde set en mand med en barnevogn i nærheden af Hotel Norden. De observationer fik politiet til at søge mod hotellet.

Kort efter fandt betjentene barnet på et hotelværelse sammen med den nu sigtede mand.

“Jeg har ikke gjort hende noget. Men det havde tænkt mig at gøre”

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Presse-fotos.dk var til stede ved hotellet, kort efter hændelsen indtraf

Ekstra Bladet skriver inde fra retssalen, at manden skulle have udbrudt ved politiets ankomst:

Da politiet anholdt den 37-årige mand på værelse 220 på Hotel Norden, udbrød han:

Se også
Hotelchef efter kidnapningssag: “Det gav mig kæmpe kuldegysninger”

“Jeg har ikke gjort hende noget. Men det havde jeg tænkt mig at gøre”

En person, der beskrives som ‘med stor sandsynlighed identisk med den sigtede i denne sag’, blev filmet af et overvågningskamera i receptionen på Hotel Norden.

Her rodede han i skufferne. Anklageren oplyser dog, at der ikke blev stjålet noget.

Under grundlovsforhøret er der nu kommet nye detaljer frem om, hvordan bortførelsen blev opdaget.

Ifølge anklageren reagerede barnets forældre, da babyalarmen pludselig begyndte at registrere en usædvanlig lyd.

‘Babyalarmen lød som larm fra brosten,’ forklarer anklageren i retten.

Lyden fik forældrene til at reagere, fordi den tydede på, at barnevognen blev kørt hurtigt væk fra det sted uden for hjemmet, hvor barnet lå og sov.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Barnevognen blev ligeledes fundet ved hotellet

Kort efter gik det op for forældrene, at deres syv måneder gamle datter var blevet bortført fra barnevognen lige foran familiens hoveddør.

Hændelsesforløbet læses op

I skrivende stund læses der op fra dommerens overblik over hændelsesforløbet.

Der bliver læst højt fra dommeres stol:

Pigen på syv måneder blev bortført fra en gård ved Jomfrustien i Haderslev Midtby. Det skete omkring klokken 18.

Dørene lukkes IKKE

Der bliver ikke nedlagt referatforbud, og dørene bliver heller ikke lukket.

Det har dommeren vurderet, efter han er kommet tilbage i salen.

Dog bliver ønsket om navneforbud imødekommet.

Derfor fortsætter nærværende liveblog også, når retsmødet fortsætter nu.

Dommeren trækker sig

Der er både blevet anmodet om lukkede døre, navneforbud og referatforbud.

Derfor har dommeren nu forladt retslokalet for at tage stilling til netop de tre spørgsmål.

Sigtede har ligeledes forladt lokalet.

“Særdeles grove forbrydelser”

Sådan lyder anklagerens ord.

Ifølge anklageren er der nemlig tale om “særdeles grove forbrydelser”.

I den forbindelse lyder det, at politiet skal overskue sagen, inden et retsmøde skal være offentligt.

Se også
Chokeret hotelchef om baby-kidnapperen: “Han er ikke kommet igennem receptionen”

Anklageren udtrykker også et ønske om referatforbud.

Navneforbud?

Forsvareren af sigtede hedder Klaus Ewald.

Han anmoder også om et navneforbud. Det gøres af hensyn til den sigtedes sikkerhed, lyder det i retten ifølge mediet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Mange politifolk – herunder teknikere – var til stede i mange timer

‘Man kan se på fremmødet af betjente, og det giver et indtryk af, at en offentliggørelse af min klients navn giver anledning til en bekymring for min klients sikkerhed,’ refereres det fra retssalen.

Der er ifølge beretninger fra salen betjente til stede i begge sider af salen.

“Unødvendig krænkelse af den forurettede”

Som det ofte er i alvorlige sager bliver der nu anmodet om lukkede døre.

Det gøres ud fra et hensyn til den lille pige og hendes familie.

Specialanklager Anemarie Haahr fra Syd og Sønderjyllands Politi har altså anmodet om dørlukning af hensyn til “unødvendig krænkelse af den forurettede”.

Sigtet for forsøg på voldtægt af spædbarn

Sigtelsen lyder “bortførelse og frihedsberøvelse”

Se også
Far til kidnappet baby i chok: “Vi er skræmte!”

Den 37-årige er også sigtet for forsøg på voldtægt af barn.

TV 2 skriver i sin liveblog, at retten nu er sat, og at dommeren er gået i gang.

Det beskrives også, at manden drikker noget vand og lytter til dommerens ord.

Tilhørerne i retten sukker dybt, og at de hvisker sammen, mens sigtede forlader lokalet.

Da han kommer tilbage, nægter han sig skyldig. Han ønsker heller ikke at udtale sig.

Nu er han mødt op i retten

Den 37-årige mand, der er sigtet i sagen, er nu blevet ført ind i retssalen ved Retten i Sønderborg.

Ifølge TV 2 er manden spinkel af bygning og har mørkt hår. Han er iført en grå polo og beige bukser.

Da han blev ført ind, var hans hænder bundet sammen.

Forsvareren anmodede herefter om, at håndjernene blev fjernet, hvorefter politiet kort efter forlod retssalen sammen med den sigtede.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Der var stor opstandelse foran indgangen til hotellet, mens der blev arbejdet på gerningsstedet – se video øverst i artiklen

Grundlovsforhøret i sagen forventes at begynde kort efter.

Artiklen opdateres fra toppen – læs meget mere om sagen herunder

SAGEN OPSUMMERET – Mange fremmmødte i retten

Sagen har skabt stor opmærksomhed, og manger medier er mødt op ved retten, hvor der også er et større politiopbud.

Ifølge TV 2, som er til stede i retten, er der mødt så mange op til grundlovsforhøret, at der måtte findes ekstra stole frem i retssalen.

Flere politibetjente er samtidig til stede omkring retssalen, hvor de blandt andet taler med tilhørere og holder øje med situationen.

Ifølge TV 2’s reporter på stedet drøfter politiet også, hvordan tilhørerne skal placeres i retten, og der lægges vægt på, at nogle personer bliver placeret adskilt.

Både anklageren og forsvareren er allerede mødt op i retten, mens den 37-årige mand endnu ikke er blevet ført ind i retssalen.

Spædbarn fundet efter stor eftersøgning

Sagen begyndte mandag aften, da politiet modtog en anmeldelse om, at et spædbarn var blevet bortført i sin barnevogn.

Kort tid senere blev barnevognen fundet uden barnet, hvilket udløste en større eftersøgning i området.

Omkring halvanden time efter anmeldelsen blev barnet fundet igen – på et hotelværelse sammen med den nu sigtede mand.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Barnet blev efterfølgende kørt til undersøgelse på hospitalet.

Familie: Barnet har det bedre

Barnets far fortæller til medier, at familien stadig er i chok over hændelsen.

Familien befinder sig nu på hospitalet, hvor barnet bliver undersøgt.

Ifølge faren havde barnet det svært umiddelbart efter hændelsen, men tilstanden er siden blevet bedre.

Familien oplyser samtidig, at de ikke kender den anholdte mand.

Flere spørgsmål står stadig ubesvarede

Politiet har endnu ikke oplyst, hvad motivet bag bortførelsen kan være.

Der mangler også svar på, hvad barnet præcis har været udsat for i den periode, hvor det var væk.

Samtidig arbejder politiet fortsat på at kortlægge den 37-årige mands baggrund og rolle i sagen.

Anklagemyndigheden vil desuden forsøge at få dørene lukket under grundlovsforhøret.

Opdateres fra toppen…