68-årig død efter brutalt knivoverfald: Nu melder politiet ud

Politiet var massivt til stede på adressen. (Arkivfoto)

Drabet skete i mandens egen ejendom, hvor flere personer brød ind og stak ham i halsen.

En 68-årig mand fra Taps ved Christiansfeld blev stukket med kniv i halsen og udsat for stump vold, der medførte brækkede ribben.

Det skete, da flere personer brød ind på hans gård søndag den 1. marts.

Efterfølgende er seks personer i alderen 18 til 61 år blevet sigtet og sat for Retten i Horsens. Søndag aften kommer politiet med nyt om dem.

(Artiklen fortsætter under billedet)

To af de seks personer er nemlig blev varetægtsfængslet indtil den 1. april, skriver Sydøstjyllands Politi.

Det lyder at en 25-årig mand er blevet varetægtsfængslet med begrundet mistanke om at have begået drab. Dertil er en 35-årig ligeledes blevet varetægtsfængslet for medvirken til drab.

Yderligere tre anholdte har fået opretholdt deres anholdelser i tre døgn. Der er tale om en 19-årig kvinde, en 52-årig kvinde og en 61-årig mand.

Når en dommer opretholder en anholdelse, får politiet mere tid til at efterforske i sagen, inden den sigtede kommer på fri fod.

En enkelt anholdt – en 19-årig kvinde – er blevet løsladt.

Ved grundlovsforhørets start nægtede alle seks sigtede sig skyldige.

Der kom ikke noget nærmere frem om de anholdte og et eventuelt motiv for drabet, inden sagens anklager krævede dørene lukket til grundlovsforhøret.

Den anmodning efterkom dommeren, og derfor er det ikke muligt at få indblik i, hvilke beviser politiet har i sagen, og hvad de sigtede eventuelt har forklaret.

Inden dørene lukkede, kom det frem, at politiet mener, at der er mindst to uidentificerede medgerningsmænd på fri fod.

Det 68-årige drabsoffer blev fundet død på sin adresse i nærheden af Christiansfeld mandag.

Onsdag oplyste Sydøstjyllands Politi, at obduktionen indikerede, at manden var blevet dræbt.

Se også
Trump sender kæmpe trussel mod ny Iran-ledelse
Se også
Efter burgerfiasko: Nu tager Casper Drømme bladet fra munden