Uhyggelig iransk melding: Rammer USA i stort angreb

Illustrationsfoto - Foto: US Airforce

Iran kommer onsdag formiddag med en uhyggelig melding, som både kan få konskvenser for det civile og det militær. Meldingen om angrebet har primært ramt USA og kommer som følge af sænkningen af et iransk krigsskib, hvor omkring 100 mennesker er døde

Irans Revolutionsgarde siger, at den har ramt et stort amerikansk skib i den nordlige del af Den Persiske Golf.

Det rapporterer iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag.

Skibet skulle være i brand ifølge den iranske militære organisation.

Meldingen er ikke uafhængigt bekræftet, og der er ikke umiddelbart yderligere informationer om omfanget af skader på skibet. Det fremgår heller ikke, hvilket skib det er.

(Artiklen fortsætter under billedet)s

Vil ske om få timer: Kæmpe krigsmelding fra Donald Trump
Illustrationsfoto – Foto: US Airforce

Revolutionsgarden siger videre, at den i krigstider kontrollerer gennemsejlingen i Hormuzstrædet mellem Den Persiske Golf og Omanbugten.

Strædet er et af de mest trafikerede i verden. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har torsdag morgen sagt, at USA vil komme til at fortryde sænkningen onsdag af et iransk skib ud for Sri Lankas kyst.

87 lig er blevet fundet efter sænkningen af skibet “Iris Dena”, oplyser myndigheder på et hospital i byen Galle i Sri Lanka og kilder i flåden ifølge Reuters.

I et opslag på X kalder den iranske udenrigsminister sænkningen “en ugerning på havet”.

– Mærk jer mine ord: USA vil bittert komme til at fortryde den præcedens, det har skabt, skriver Araghchi.

/ritzau/