‘Kvindens ting ligger spredt ud over det hele’

En 22-årig kvinde har sent tirsdag aften været udsat for en uhyggelig hændelse i en københavnsk park, hvor hun pludselig mødte en fremmed, udenlandsk mand. Kvinden er i al hast blevet bragt til hospitalet, mens politiet har været nød til at afgive skud. Læs kvindens forklaring længere nede i artiklen

Voldsomme scener udspillede sig tirsdag aften, da en 22-årig kvinde blev bragt til hospitalet i en ambulance med politieskorte.

Kort forinden havde en uhyggelig episode udspillet sig i Ørstedsparken tæt på Nørreport Station, hvor den unge kvinde havde mødt en 48-årig, udenlandsk mand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har afgivet skud i forbindelse med anholdelsen – se flere billeder nederst

Københavns Politi oplyser, at politikredsen omkring klokken 23.20 tirsdag aften modtog en anmeldelse om et groft og tilsyneladende helt umotiveret overfald på den 22-årig kvinde i Ørstedsparken.

‘Kort efter det grove overfald på den 22-årige kvinde i Ørstedsparken anholdt vi sent i aftes en 48-årig mand. Ved anholdelsen truede manden betjentene med en glasflaske, og der blev derfor afgivet et varselsskud,’ oplyser kommunikationskonsulent ved Københvns Politi Søren Juul Rasmussen i en skriftlig kommentar til Presse-fotos.dk.

Politiet tilføjer, at kvinden er erklæret uden for livsfare.

Manden, der er fra Tjekkiet, bliver onsdag formiddag klokken 09.30 fremstillet i et grundlovsforhør ved Dommervagten i Vestre Fængsel. Her har han en tolk med, da han ikke snakker dansk.

Ved grundlovsforhøret fremgår det ifølge B.T. i sigtelsen, at manden ifølge politiet overfaldt kvinden med flere spark og slag. Manden er sigtet for grov vold mod kvinden.

Desuden mener anklageren, at den sigtede truede to betjente og han sigtes også for at tildele dem slag med en glasflaske, skriver mediet.

Anklageren forklarer under grundlovsforhøret, at offerets ting var spredt ud over et mindre område på gerningsstedet.

Blandt andet fandt politiet kvindens sko, der er et par lyserøde klipklapper, og hendes høretelefoner forskellige steder på gerningsstedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af kvindens ting ligge ved gerningsstedet – se flere billeder nederst
Se også
Uhyggelig sag på Roskilde Festival: Fastholdt og voldtog kvinde

Et vidne har forklaret, at hun så ‘en aggressiv mand slå en kvinde.’ Vidnet fortæller også, at hun så den aggressive mand jagte en anden person.

Den 22-årig kvinde er blevet afhørt på Rigshospitalet, skriver B.T.. Her har hun forklaret, at hun gik fra sit hjem og ind i Ørstedparken, hvor hun så en mand, som stod og dansede ved en bænk.

Kvinden forklarede, at hun passerede den dansende mand og derefter satte i løb, da han begyndte at jagte hende.

Derefter fik manden fat i hendes jakke og holdt hende fast.

I forklaringen lyder det, at han væltede hende omkuldt, skubbede hende og slog hende 15 til 30 gange med en glasflaske.

Til sidst lykkedes det kvinden at slippe væk, hvorefter hun løb en til en mand, der befandt sig i nærheden. Sammen tilkaldte de politiet.

Den 48-årige sigtede løb i den forbindelse efter hende ud mod gaden.

På billeder af offeret fra hospitlaet kan man se, at hun har fået slået hul i hovedet, og der var blod ned ad hendes ene side af hoved og ned på skulderen.

Anklageren forklarer ifølge B,T., at kvinden ikke har fået varige men af overfaldet. 

Politiet afgav et enkelt varselsskud i forbindelse med anholdelsen af manden.

Den sigtede nægtede sig skyldig og havde under grundlovsforhøret ikke lyst til at udtale sig. Han endte med at blive varetægtsfængslet i foreløbigt 27 dage.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få flere uddybende kommentarer fra Københavns Politi om den alvorlige sag, men kommunikationskonsulent Søren Juul Rasmussen oplyser, at politiet på nuværende tidspunkt ikke har yderligere.