Lige nu: USA angriber

Det amerikanske militær med landets præsident, Donald Trump, i spidsen har netop foretaget et bombeangreb. Angrebet kommer i forbindelse med en længere og kontroversiel kampagne

Store spændinger præger verden i denne periode.

Krigen i Ukraine raser på fuld skrue, Mellemøsten er i brand – og USA med præsident Donald Trump i spidsen har gjort store og alvorlige tilnærmelser på at overtage Grønland fra Danmark.

Langt størstedelen af verdensborgerne mærker konflikterne fra nær og fjern – og nu foretager USA bombardementer i en kontroversiel kampagne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Udland - Presse-fotos.dk
Illustrationsfoto – her er amerikanske fly i luften – Foto: US Airforce

USA’s militær har natten til lørdag dræbt tre personer i det seneste angreb på en formodet narkobåd i Stillehavet.

Det oplyser det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, på det sociale medie X.

Ordren blev afgivet af Southcoms øverstbefalende, general Francis L. Donovan.

– Efterretninger bekræftede, at fartøjet bevægede sig langs kendte narkohandelsruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkotikahandel.

– Tre mandlige narko-terrorister blev dræbt under aktionen, skriver Southcom på X.

Det tilføjes, at ingen amerikanske soldater kom til skade.

En video på 16 sekunder, der er tilføjet opslaget, viser en båd blive bombet.

Det fremgår ikke, hvor i det østlige Stillehav, at angrebet er udført.

USA’s præsident Donald Trumps administration begyndte at angribe påståede narkobåde i begyndelsen af september og hævder, at den er i krig med det, som den har omtalt som narkoterrorister, der opererer fra Venezuela.

Siden er der blevet udført adskillige angreb.

Da USA’s militær i sidste uge angreb en påstået narkobåd og dræbte tre personer, opgjorde nyhedsbureauet AFP det samlede dødstal efter amerikanske angreb på både til 133.

Trump-administrationen har ikke fremvist nogen definitive beviser på, at bådene er involveret i narkosmugling, hvilket har udløst en debat om lovligheden af angrebene.

Siden september har angrebene spredt sig fra Caribien til Stillehavet.

Angrebet natten til lørdag finder sted, knap syv uger efter at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, den 3. januar blev afsat. Det skete, da amerikanske specialstyrker slog til i Venezuela og tog Maduro og hans kone med til USA.

Maduro havde forinden sagt, at den amerikanske indsats mod påståede narkobåde i området i sidste ende skulle føre til et regimeskifte i det sydamerikanske land og en afsættelse af ham.

Han befinder sig nu i USA, hvor han har nægtet sig skyldig i anklager for narkorelaterede forbrydelser. Maduro mener, at han blev bortført.

Juridiske eksperter har sat spørgsmålstegn ved lovligheden af både den amerikanske militæraktion i Venezuela og angrebene på både i Det Caribiske Hav og Stillehavet.

/ritzau/

Korte videoer