Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler snefygning.
Varslet gælder mandagsdøgnet, fremgår det af DMI’s hjemmeside.
Der vil kunne falde yderligere tre til otte centimeter ny sne, skriver DMI.
Da vinden samtidig tiltager til en jævn til hård vind fra sydøst, kan det medføre snefygning.
Ved snefygning skal der være mindst 10 centimeter løs sne, og middelvinden skal overskride 10 meter i sekundet.
– Snefygning kan medføre hurtig lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik, skriver DMI.
Vinden forventes at aftage i løbet af mandag aften.
– Det er sikkert, det bliver blæsende, men nogle steder er sneen blevet mere kompakt, og derfor er det ikke sandsynligt, at det vil kunne fyge, skriver vagtchef Hans Peter Wandler på dmi.dk.
Der er tale om en front med sne, der trækker mandag ind fra Nordsøen og ind over dele af Jylland og Fyn.
Varslingen er i kategorien “voldsomt vejr”, og rammer Jylland, på Fyn og Bornholm.
Der er en vis usikkerhed forbundet med varslet, skriver DMI.
– Vi følger situationen og opdaterer ved behov, lyder det.


