Fire lastbiler har været involveret i et uheld.
– Formentlig på grund af vejret er fire lastbiler forulykket, og det spærrer så motorvejen
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Nikolaj Laursen omkring klokken 21.40.
Det er endnu uvist, hvad der er sket i uheldet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

– Vi er næsten lige kommet frem dernede, lyder det fra politiets vagtchef.
Umiddelbart er der dog ingen meldinger om, at nogen er kommet til skade i uheldet.
Tidshorisonten er endnu uklar, men Vejdirektoratet forventer, at det er overstået i løbet af natten.
Uheldet er sket ud for Ringsted og spærrer Vestmotorvejen i østgående retning torsdag aften.
– Det er altid det, der er spændende ved lastbiler, fordi de ikke er sådan lige at flytte. Det vi plejer at gøre, er at tilkalde en tungvognstransport, der kan trække lastbilerne, siger politiets vagtchef.
Politiet råder folk til at køre efter forholdene og følge myndighedernes anvisninger.








