De unge har talt: Det her parti er det største

Ved det seneste skolevalg var Liberal Alliance. I år bytter partiet plads med nummer to.

Socialdemokratiet er det største parti i Danmark.

Altså hvis det står til eleverne fra 8.-10.-klasse, som har deltaget i skolevalget 2026.

Socialdemokratiet får 23,03 procent af stemmerne.

Det står fast efter torsdagens valgaften, som blev sendt via Folketingets hjemmeside, Youtube og Twitch.

Cirka 70.000 elever fra 95 ud af landets 98 kommuner har deltaget i årets skolevalg.

Se også
Lars Løkke med fuldstændig uventet melding om USA og Grønland

Ved det seneste skolevalg i 2024 blev Liberal Alliance det største parti foran Socialdemokratiet. Denne gang endte Liberal Alliance som næststørst.

Mens der var tilbagegang for Liberal Alliance, så var der fremgang for Socialdemokratiet, som blev størst i alle fem regioner. Ved det seneste skolevalg for to år siden fik Socialdemokratiet 15,99 procent af stemmerne.

Skolevalget finder sted i et år, hvor der også skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Torsdagens valgresultat kan partierne selvsagt ikke bruge til noget, i og med at eleverne ved skolevalget ikke er gamle nok til at stemme ved et folketingsvalg.

Mens Socialdemokratiet blev størst samlet set og derfor også størst blandt de tre regeringspartier, så kunne Venstre trods alt glæde sig over en mikroskopisk fremgang.

Venstre fik 9,83 procent af stemmerne i år mod 9,81 procent i 2024. Det var nok til at blive tredjestørst igen.

Det tredje regeringsparti Moderaterne, som er med ved et skolevalg for blot anden gang, endte på 3,48 procent af stemmerne. I 2024 fik Moderaterne 4,69 af stemmerne.

Skolevalget finder sted hvert andet år. Undervisningsforløbet, som det egentlig er, strækker sig over tre uger på de cirka 700 skoler, som er med.

Se også
Kendt popmusiker dømt: Ramte to mænd i ansigtet

Der var sidste år stor debat om skolevalget 2026, efter at Folketingets Præsidium, altså Folketingets ledelse, meddelte, at mærkesagen “Anerkend Palæstina som selvstændig stat” ikke måtte være et tema ved årets skolevalg.

Folketingets formand, Søren Gade (V), begrundede det med, at emnet “kan nå at sætte brand i en klasse på de 20 minutter”.

Meldingen blev mødt med heftig kritik. Både fra andre partier og eksempelvis Danske Skoleelever.

Søren Gade understregede, at han ikke vil blande sig i, hvad man gør på den enkelte skole i forhold til skolevalget.

Blandt de mest populære mærkesager i forbindelse med årets skolevalg var emner som “Gør skoledagen kortere”, “Fjern brugerbetaling på offentlig transport” og “Indfør gratis tandlæge”.

Skolevalget er blevet afholdt hvert andet år siden 2015. Indtil coronavirus ramte det meste af verden, fandt skolevalg et sted i ulige år.

Men coronakrisen betød, at skolevalget i 2021 blev rykket til oktober det år, og derfor er skolevalget derefter rykket til lige år fra 2024.

Arkivfoto

Korte videoer