Efterlysning af mand ender tragisk: ‘Fundet afgået ved døden’

Onsdag aften gik politiet ud med en efterlysning af en 36-årig mand. Man indsatte blandt andet hundepatrulje og drone i jagten, men torsdag eftermiddag deler politiet tragisk nyt i sagen.

‘Politiet søger i området med bla hundepatrulje og drone. Borgerne i området bedes kigge efter manden.’

Sådan lød det onsdag aften fra politiet i en meddelelse på tjenesten Politi Update, hvor man efterlyste en 36-årig mand.

Torsdag eftermiddag deler politiet tragisk nyt i efterlysningssagen.

(Artiklen fortsætter under informationsboksen)

‘Den 36-årige mand, som har været savnet siden onsdag den 21. januar 2026 ved formiddagstid, er desværre fundet afgået ved døden,’ skriver Nordjyllands Politi i en ny meddelelse på Politi Update.

Videre deler politiet en tak til alle de borgere, der har delt efterlysningen af manden, der var gået fra sin bopæl i Hjørring-området.

Samtidig oplyser politietkredsen, at man ikke mistænker, at der er tale om en kriminel handling.

‘Der er ingen mistænkelige omstændigheder omkring dødsfaldet, som politiet betegner som en tragisk hændelse,’ lyder det.

De pårørende til den afdøde mand er underrettet.

Illustrationsfoto.

Korte videoer