Torsdag aften er adskillige brandfolk rykket ud til et større lejlighedskompleks, hvor man har fået en melding om brand.
Flere brandfolk måtte torsdag aften rykke ud til en melding om brand.
Her evakuerede man den ene opgang i bygningen, mens man undersøgte baggrunden for anmeldelsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Omkring klokken 21 ankom udrykningskøretøjerne til Værebrovej i Bagsværd, hvorfra man havde modtaget anmeldelsen.
Minimum to beredskabskøretøjer, en indsatsleder og en ambulance blev sendt ud til adressen.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte, var der ikke det store at se omkring adressen.
Det vides derfor ikke, hvad der præcist skulle være gået ild i eller hvor slemt det har stået til.
Ingen meldinger om tilskadekomne derudefra.




