Midt under Kongens nytårstale skulle en person ifølge redaktionens oplysninger være blevet ramt af et tog. Beredskabet er rykket massivt ud til hændelsen.
Onsdag aften omkring klokken 18.00 er politi, ambulance og brandvæsen rykket massivt ud til en hændelse, hvor en person skulle være blevet ramt af et tog.
Presse-fotos.dk er også til stede, og ifølge redaktionens udsendte er toget nu blevet stoppet, mens beredskabet arbejder på stedet.
Flere gange har redaktionen forsøgt at få fat på Nordsjællands Politi, men det har indtil videre ikke været muligt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Toget holder nu mellem Stålvalseværksvej og Lille Kregme Station i Frederiksværk.
Den præcise tilstand på personen, der eftersigende skulle være blevet ramt af toget, er på nuværende tidspunkt ukendt.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer løbende, når der kommer nye informationer.







