Stor dansk prisuddeling droppes efter 36 år

IFPI-prisen, Dansk Grammy, Danish Music Awards. I 36 år har prisuddelingen gået under forskellige navne. Men i år bliver den altså droppet, fordi et nyt format skal udvikles. Dermed er det først i 2027, at et nyt DMA vender tilbage.

Siden 1989 er der blevet under forskellige navne afholdt Danish Music Awards.

Men det bliver ikke til noget i år – og heller ikke næste år.

Det fortæller musikselskabernes brancheorganisation, IFPI, der står bag DMA, i en pressemeddelelse, som nyhedsbureauet Ritzau har modtaget.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Efter planen skal Danish Music Awards genopstå i 2027 i et nyt format, der nu er i gang med at blive udviklet.

Som en naturlig del af denne udviklingsproces bliver der ikke afholdt Danish Music Awards i 2025 og 2026. Ambitionen er at lancere et nyt og tidssvarende format i 2027, hvis processen forløber som planlagt, skriver IFPI i meddelelsen ifølge nyhedsbureauet.

Brancheorganisationen forventer i løbet af 2026 at kunne melde mere konkret ud om det nye format.

Dermed vil artister, der har markeret sig i år og til næste år, ikke bliver hyldet på samme måde som tidligere. Men det vil der ifølge Rikke Johan Bak, kommunikations- og public affairs-direktør i IFPI Danmark, blive taget højde for i udviklingen af det nye DMA.

Se også
Disse nye danske udgivelser skal du lytte til i dag

Danish Music Awards blev stiftet under navnet IFPI-prisen i 1989.

Det var også navnet indtil periode 1991 til 2000, hvor uddelingen blev kaldt for Dansk Grammy. Efter krav fra den amerikanske grammy blev dette dog droppet, og dermed fik vi det nuværende navn.

Da der senest blev uddelt prisen, i november 2024, blev bandet The Minds of 99 kåret som Årets Danske Livenavn.

Korte videoer