Juleaftensdag er beredskabet rykket massivt ud, efter der er indløbet melding om bygningsbrand i et boligområde.
Blå blink er massivt til stede i området, mens både brandvæsen, politi og ambulance hurtigt har taget opstilling omkring stedet.
Brandfolk har arbejdet koncentreret med slanger og udstyr, mens politiet har haft en indsatsleder på stedet for at koordinere indsatsen og sikre området.
Ambulancepersonale har ligeledes været fremme og klar til at assistere, hvis der skulle opstå behov for behandling.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

For nuværende afventer politi og brandvæsen ude foran et rækkehus, som ligger på stedet.
Brandmeldingen indløb fra Ådalen i Nyborg, hvor udrykningsmandskabet fortsat er til stede juleaftensdag.
Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om personskade eller brandårsag.
Presse-fotos.dk følger situationen og opdaterer, hvis der kommer nye oplysninger.



