Sent søndag eftermiddag er flere udrykningskøretøjer blevet kaldt til en villavej i forbindelse med en brandmelding.
Flere udrykningskøretøjer fra både brandvæsnet og politiet blev sidst på eftermiddag kaldt til en adresse på en villavej.
Det skulle helt konkret have været en melding om brand i en villa, der fik mandskabet til at rykke ud.
Billeder fra stedet viser flere brandfolk, der står på fortovet mellem huset og brandkøretøjerne.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte var der ingen indikationer på, at der skulle være tale om en alvorlig brand i huset, der ligger på Tibberup Alle i Værløse.
Flere af husets vinduer er dog blevet åbnet, ligesom også døren står på vid gab.
De nærmere omstændigheder for hændelsen er for nuværende ikke meldt ud fra officielt hold. Vi følger dog sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.



