Modstander hyldes efter skrækmoment: Dansk landsholdsprofil lå livløs på banen

Under en Bundesliga-kamp mellem Hamburger SV og Eintracht Frankfurt blev selve fodkampen i et øjeblik ligegyldig, da udeholdets danske forsvarsprofil pludselige lå livløs på banen. Nu hyldes hjemmeholdets teenager efter sin hurtige reaktion.

Lørdag tørnede Hamburger SV og Eintracht Frankfurt sammen i den bedste tyske fodboldrække.

Kampen endte 1-1, men det var ikke målene, der blev kampens dramatiske højdepunkt.

Nu hyldes HSV’s blot 18-årige forsvarsspiller for sin hurtige reaktion, da fodbolden midt i anden halvleg blev fuldstændig ligegyldig.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto af Volksparkstadion. Foto: Robert Bye / Wikimedia Commons

I en duel stødte hjemmeholdets Miro Muheim sammen med gæsternes danske forsvarsprofil Rasmus Nissen Kristensen.

Sammenstødet betød, at danskeren i sekunderne efter lå livløs midt på græsset.

HSV’s 18-årige forsvarsspiller Luka Vuskovic reagerede med det samme, da han så modstanderen ligge på græsset uden at bevæge sig.

Hurtigt løb den 18-årige han til den medtagede dansker, flyttede ham om på siden og stak et par fingre i munden på ham for at undgå, at danskeren slugte sin tunge.

Straks efter kom Frankfurts lægestab til, og de overtog behandlingen af Nissen Kristensen, der hurtigt kom til bevidsthed og signalerede, at han var klar til at fortsætte kampen.

Se også
Kun sket én gang før: Historisk bedrift for Victor Froholdt

‘Det var et skrækmoment, da Rasmus stødte sammen med Muheim. Kompliment til Vuskovic, som opfattede situationen og reagerede meget hurtigt,’ siger Frankfurt-træner Dino Toppmöller til klubbens hjemmeside ifølge nyhedsbureauet Ritzau.

Få minutter senere blev danskeren skiftet ud, men ifølge udeholdets træner skyldtes det problemer med låret og ikke det voldsomme sammenstød.

Rasmus Nissen Kristensens holdkammerater blev også bekymrede, da de så den unge HSV-forsvarsspiller fiske efter danskerens tunge.

‘Der blev jeg selvfølgelig nervøs, selv om det skete et godt stykke fra mig. Efterfølgende talte jeg kort med Rasmus på banen, og da var han allerede ved bevidsthed og klar i hovedet,’ siger Frankfurts anfører, Robin Koch.

Korte videoer