Politiet og kriminalteknikere i blå DNA-dragter arbejder lørdag aften ved en adresse i forbindelse med et mistænkeligt forhold.
Flere af politiets udrykningskøretøjer er lørdag aften til stede ved en adresse.
Mellem ordensmagtens køretøjer og et hus står betjente og en af politiets teknikere, der er iført en blå DNA-dragt.
Grundet omstændighederne har Presse-fotos.dk været i kontakt med politiet, der fortæller, at man er til stede i forbindelse med et mistænkeligt forhold.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Jeg kan sige, at vi har været til stede og arbejder på et mistænkeligt forhold,” oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Polti Michael Hymøller om tilstedeværelsen på Dalstrøget i Tølløse.
Nærmere detaljer, eksempelvis om der er sket personskade, kan vagtchefen ikke kommentere på, lyder det.
Da vi er i kontakt med politiet kort efter klokken 22.30 oplyses det desuden, at arbejdet på adressen er ved at være afsluttet.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, når ny information kommer frem.

