Universiteterne får grønt lys til 18 nye kandidatuddannelser. Det bliver blandt andet muligt at tage en kandidat på 75 ECTS.
“Vi har nået en milepæl i arbejdet for at give studerende mere fleksible veje til en kandidatuddannelse.”
Sådan lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i en pressemeddelelse.
Danske universiteter har fået tilladelse til at oprette 18 nye kandidatuddannelser i Sønderborg, Odense, Aarhus og København.
(Artiklen fortsætter under billedet)

En stor portion af de nye uddannelse ligger inden for STEM-området – naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.
“Samtidig kan både de studerende og dansk erhvervsliv glæde sig over, at en stor del af de nye uddannelsesmuligheder bliver inden for it/STEM, hvor der er høj efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft,” siger Christina Egelund.
De nye uddannelser består af kandidatuddannelser med både 75- og 120 ECTS samt erhvervskandidatuddannelser.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen)
De 18 nye kandidatuddannelser
- Applied Computer Science: Kandidatuddannelse, 75 ECTS, Aarhus
- Biomedicinsk teknologi: Erhvervskandidat (1+2), 120 ECTS, Aarhus
- Civil and Architectural Engineering: Erhvervskandidat (1+2), 120 ECTS, Aarhus
- Computer Engineering: Erhvervskandidat (1+2), 120 ECTS, Aarhus
- Electrical Engineering: Erhvervskandidat (1+2), 120 ECTS, Aarhus
- Biotechnology and Chemical Engineering: Erhvervskandidat (1+2), 120 ECTS, Aarhus
- Mechanical Engineering: Erhvervskandidat (1+2), 120 ECTS, Aarhus
- Advanced Software Engineering: Kandidatuddannelse, 120 ECTS, København
- Advanced Software Engineering: Erhvervskandidat (1+2), 120 ECTS, København
- Computer Science Erhvervskandidat: (1+2), 120 ECTS, København
- Robot Systems: Erhvervskandidat (1+2), 120 ECTS, Odense
- Software Engineering: Erhvervskandidat (1+2), 120 ECTS, Odense
- Software Engineering: Erhvervskandidat (1+2), 120 ECTS, Sønderborg
- Mechatronics: Erhvervskandidat (1+2), 120 ECTS, Sønderborg
- Electrical Engineering: Erhvervskandidat (1+2), 120 ECTS, Sønderborg
- Mechanical Engineering: Erhvervskandidat (1+2), 120 ECTS, Sønderborg
- Sundhedsøkonomi: Kandidatuddannelse, 75 ECTS, Odense
- Economics and Business Administration: Kandidatuddannelse, 75 ECTS, Sønderborg
120 ECTS er den klassiske kandidatuddannelse, men nu bliver det også muligt at tage en kandidat på 75 ECTS.
Derudover introduceres en ny type ”1+2”-erhvervskandidat, hvor første år er fuldtidsstudie med SU efterfulgt af et toårigt virksomhedsforløb, hvor deltidsstudie kombineres med relevant arbejde.
Regeringens ambition er, at 20 procent af de kandidatstuderende på sigt optages på en erhvervskandidatuddannelse og 10 procent på en kandidatuddanelelse med 75 ECTS.