Mange tons raps er spredt ud over en landevej efter et færdselsuheld med en lastbil. Vejen er i forbindelse med oprydningsarbejdet blevet spærret i flere timer
“Det ligner, at lastbilen er kørt ud i grøften og derefter væltet. Lastbilen har været lastet med rigtig meget raps, og derfor er der spildt flere tons ud på vejen og en nærliggende mark.”
Sådan siger Presse-fotos.dks udsendte til et lastbiluheld onsdag eftermiddag. Uheldet har resulteret i et timelangt oprydningsarbejde, og en landevej forventes derfor lukket ned i en længere periode.
“Der holder to skiltevogne i hver sin ende og blokerer vejen,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter onsdag formiddag på det sociale medie X, at uheldet med den pågældende lastbil er sket.
‘Vi har et færdselsuheld på Koldingvej ca. ud for nr. 80, Ribe hvor en lastbil med raps er væltet, hvorfor hele vejen er spærret. Omkørsel ad Hjortvadvej – Hjortvad Kirkevej – Østervej – i vestgående retning og modsat i østlig retning,’ oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi om uheldet kort efter klokken 11.00.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser i den forbindelse, at vejen klokken 15.00 stadig er spærret i begge retninger.
“Der går stadig nogle timer, før de kan åbne vejen, ligner det,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
Ifølge politiet er der ikke sket personskade under uheldet.







