Dagpengeændring forventes næste år

Ændringen skal sikre, at flere kan bevare deres dagpenge i særlige situationer.

Kvinder og mænd udsat for psykisk eller fysisk vold skal ikke risikere at miste retten til dagpenge, hvis de er nødsaget til at flytte på krisecenter og opsige deres arbejde.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

“Voldsramte mennesker skal ikke straffes med karantæne i dagpengesystemet, hvis de er nødt til at sige deres arbejde op og opsøge et krisecenter. Der er rigeligt med usikkerhed forbundet med deres livssituation. Derfor skal de fremover være sikret, at de kan få dagpenge med det samme, hvis de er nødsaget til at opsige deres arbejde,” siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek.

I dag regnes det ikke som en gyldig grund at opsige sit job for at flytte til et krisecenter, og det kan derfor medføre tre ugers dagpengekarantæne. Ifølge ministeriet drejer det sig dog om relativt få personer, der hidtil har været ramt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Adobe Stock.

Selvforskyldt ledighed

Siger du dit arbejde op, risikerer du normalt tre ugers karantæne uden dagpenge. Det kaldes selvforskyldt ledighed.

Der findes dog undtagelser, hvor man ikke får karantæne. Det kan for eksempel være, hvis opsigelsen skyldes helbredsmæssige årsager, uhensigtsmæssige transporttider eller problemer med at sikre pasning af familie på grund af arbejdet.

Om den nye ændring for voldsramte personer bliver betragtet som en helt selvstændig kategori, eller om den lægges ind under de eksisterende gyldige undtagelser, fremgår ikke af pressemeddelelsen.

Ændringen forventes at træde i kraft i februar 2026.

“Jeg synes, det er dybt grotesk, hvordan techgiganterne driver rovdrift på vores børn,” siger digitaliseringsminister Caroline Stage på baggrund af en ny rapport.

Korte videoer