Cyklede uden lys: Fik kæmpe bødesmæk på 12.000 kroner

En cyklist fik torsdag aften en ikke særlig lys ide, da han blev stoppet af politiet for ikke at have lys på sin cykel. Det endte med, at han fik en bøde på næsten 12.000 kroner.

Sent torsdag aften kom en 34-årig mand kørende på sin cykel på et fortov, da han blev stoppet af politiet.

Her skulle manden have en bøde på 700 kroner, som mangelfuldt lys på cyklen takseres til.

Men den 34-årige cyklist fik en ikke særlig lys ide.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Han nægtede nemlig at oplyse sit navn til politiet, og derfor var betjentene nødsaget til at tage ham med.

Det skriver TV Midtvest, der har været i kontakt med Uffe Birkmose, politiassistent hos lokalpolitiet i Holstebro.

‘Da de visiterede ham for at forsøge at finde noget ID, fandt betjentene en kniv,’ fortæller han til mediet.

Dermed blev den ene bøde for ikke at have lys på cyklen til tre. Han blev også sigtet for at bryde både knivloven og retsplejevejen ved at nægte at opgive sit navn.

I 2024 blev knivloven skærpet, så taksten for at bære kniv i offentligheden uden anerkendelsesværdigt formål er på 10.000 kroner.

Hvis man ikke ønsker at opgive sit navn til ordensmagten, er standardtaksten på 1.000 kroner.

‘Han skulle vist bare have sagt ja tak til lysbøden,’ lyder det afsluttende fra politiassistenten.

Voldsoffer fundet hårdt kvæstet og bevidstløs i vejkanten