Ældre ægtepar gik amok på færge: Skal nu for retten

Et ældre ægtepar med tysk og norsk statsborgerskab gik amok på en dansk færge. Nu skal parret for retten i en vild sag.

Tidligt på formiddagen mandag blev et ældre ægtepar anholdt i en vild sag.

Parret havde taget Fjord Lines-færgen mellem Hirtshals i Nordjylland og den norske by Bergen, da de første gang begik en forbrydelse.

En uge senere på samme færge gjorde de det samme igen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På de to overfarter stjal parret ifølge politiet varer for omkring 61.000 kroner. Det var både cremer og parfumer, som de stjal fra tax free-shoppen.

Det fortæller politikommissær Maiken Saaby fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.

De to fremstilles i grundlovsforhør tirsdag morgen klokken otte ved Retten i Hjørring.

Der er tale om en 75-årig tysk mand og en kvinde fra Norge på 71 år.

Mediet har ikke kunnet få oplyst, hvordan parret forholder sig til sigtelserne.

Tekniske problemer rammer færge: Kan ikke sejle