Europa klar til at bruge altødelæggende våben mod Trump: Ét skridt kan være fatalt

Mens forhandlinger om en mulig fredsplan for Ukraine finder sted i Miami, retter flere europæiske lande nu blikket mod et våben, der, hvis det tages i brug, kan ramme USA på et niveau, der sjældent er set.

Bag kulisserne vokser bekymringen i europæiske hovedstæder. Frygten er, at Donald Trump er på vej mod en aftale med Vladimir Putin, som kan efterlade Ukraine alvorligt svækket og samtidig udmanøvrere Europa geopolitisk.

Det skriver Express.

Ifølge flere medier deltager blandt andre udenrigsminister Marco Rubio, den særlige Rusland-udsending Steve Witkoff og Trumps svigersøn Jared Kushner i møderne i Miami. Efter et af de intense forhandlingsdøgn udtalte Trump selv, at der er ‘en god chance for at vi kan lave en aftale’.

Det er netop den melding, der får advarselslamperne til at blinke i Europa. En aftale, der giver USA økonomiske eller strategiske fordele i forhold til Rusland, uden at sikre Ukraine, kan ifølge flere diplomatiske kilder få alvorlige konsekvenser for europæisk sikkerhed.

Nu drøfter europæiske efterretningstjenester et muligt modsvar, der internt beskrives som en ‘økonomisk atombombe’. Planen går på at sælge en massiv mængde af de amerikanske statsobligationer, som Europa i dag besidder.

EU-lande og Storbritannien sidder tilsammen på amerikansk statsgæld for omkring 2,34 billioner dollar, hvilket svarer til over 16.000 milliarder kroner. Et koordineret salg kan presse dollaren, skabe uro i det amerikanske banksystem og drive renterne i vejret. Flere økonomer advarer om, at et sådant chok kan overgå selv finanskrisen i 2008.

For Trump kan det være politisk sprængstof, særligt op til et valg. En destabiliseret økonomi vil ramme både vælgere, virksomheder og markeder. Men det samtidig sende et klart signal om, hvor langt Europa er villig til at gå for at fastholde amerikansk støtte til Ukraine.

Ifølge Express er der endnu ingen beslutning truffet. Men at værktøjet overhovedet er i spil viser, hvor dramatisk situationen omkring Ukraine er blevet, og hvor dybt frygten for en svækket transatlantisk alliance nu stikker.

Donald Trump i ‘krig’ med Rusland: Nu trues med atombombeangreb