Tirsdag aften er der udbrudt kraftig brand i en lastbil. Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at en befærdet vej er blevet afspærret i begge retninger, mens brandslukningen foregår
“Det er en kraftig brand – og det er førerhuset i lastbilen, der er overtændt. Der er samtidig massiv røgudvikling, som blæser over huse på den anden side af vejen.”
Sådan siger Presse-fotos.dks udsendte tirsdag aften i forbindelse med en brand i en lastbil.
Billeder fra stedet viser rigtig nok, at lastbilen er indhyllet i flammer og røg, mens beredskabsbilerne omringer køretøjet og holder vejen spærret.
(Artiklen forsætter under billedet)

Den brændende lastbil står placeret på Sorøvej i den mindre landsby Vedbysønder tæt på Slagelse.
Ifølge den indledende anmeldelse er branden brudt ud i lastbilens førerhus.
‘Lastbilen kører med hestemøg,’ står der i meldingen.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at Sorøvej i forbindelse med slukningsarbejdet er blevet afspærret i begge retninger på ubestemt tid.
“Men de har hurtigt fået kontrol over branden,” siger vores udsendte.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.






