Stor udrykning til dårligt parkeret bil: ‘Ikke ved bevidsthed’

En større udrykning var søndag aften i gang. Ved ankomsten blev en mand fundet siddende i en bil, der havde lavet en mistænkelig parkering. Manden var ikke ved bevidsthed, da han blev fundet af politiet.

Politi, brandvæsen og ambulancepersonale rykkede søndag aften ud til en melding om fastklemte.

Ved udrykningskøretøjernes ankomst blev der spottet en personbil, som var parkeret på en mistænkelig måde.

Inde i bilen sad en ældre mand, som ikke var ved bevidsthed. Det oplyser den udsendte fra Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Et vejskilt er blevet påkørt – se flere billeder nederst i artiklen.

Manden i bilen kom dog til bevidsthed igen, og så valgte politiet at tage ham med, så en blodprøve kunne blive taget på manden, da der er mistanke om spiritus- eller narkokørsel.

Samtidig søger politiet vidner til kørslen, da skader på bilen meget muligt stammer fra påkørsel af et eller flere objekter.

Eksempelvis er der kommet gul maling på køretøjets kofanger.

Den dårligt parkerede bil holdt ved Nordsø Oceanarium i Hirtshals, og det er også i dette område, at politiet nu håber, at opmærksomme borgere kan have set noget.

Mand mister livet efter togpåkørsel