Tiden må vise, om den vanvittigt dyre hund kan give større tryghed.
Fodboldspillere på topniveau bliver udsat for lidt af hvert.
Det kan en topangriber i Premier League og på landsholdet skrive under på, efter at han har modtaget dødstrusler i forbindelse med en fejlslagen VM-kvalifikation.
Nu har fodboldstjernen valgt at skride til handling selv for at skabe større tryghed. Derfor har han købt en særlig vagthund for intet mindre end 300.000 kroner.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver Daily Mail.
Fodboldspilleren, som det drejer sig om, er den svenske angriber Alexander Isak, der spiller for engelske Liverpool.
Hunden siges ifølge mediet at være en veltrænet dobermann. Købet af hunden kommer lidt over to måneder efter, at Alexander Isak var en del af det svenske landshold, som modtog dødstrusler efter en række dårlige præstationer i Sveriges forsøg på at komme til VM.
Alexander Isak har endnu ikke scoret et mål i Premier League for sit nye hold efter milliardskiftet fra Newcastle til Liverpool i sommer.